27. februar 2014 – Ledere for relevante FN-institutioner, ledende nationale lovgivere fra 50 forskellige lande og Verdensbanken har modtaget resultatet af en analyse om dybden og rækkevidden af national klima-lovgivning i 66 forskellige lande fra hele verden.
Analysen omhandler de lande der tilsammen er ansvarlige for 88 % af den globale udledning af kuldioxid. Den kortlægger en serie af politisk vigtige ting, som kan have direkte effekt på de internationale forhandlinger, som vil finde sted i Paris i 2015, til FN’s 21. klimakonference (COP-21) inden for FN’s rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC). Lovgiverne vil overveje hvordan national lovgivning kan anerkendes indenfor klimaaftalen, som forventes at blive vedtaget til COP-21.
Klima-analysen viser at 64 af de 66 analyserede lande har udviklet, eller er ved at udvikle, betydelige klima og/eller energi-relateret lovgivning. Selvom lovgivningen i de forskellige lande er meget forskellig, oplever landene hovedsageligt forbedret energisikkerhed, bedre ressource-effektivitet og renere, lavere kulstof-økonomisk vækst. Det er stadig ikke nok for at undgå de klimaforandringer vi står overfor, men det iværksætter de mekanismer der skal til for at måle, rapportere og bekræfte udledninger, en betingelse for en troværdig global klima-aftale.
Som svar på analysen lancerer den Globale Organisation for Lovgivere (GLOBE) et stort nyt initiativ, Partnerskab for Klimalovgivning, som er støttet af FN og Verdensbanken. Partnerskabet skal hjælpe nationale lovgivere med at udvikle og implementere love om klimaforandringer. Det vil dreje sig om de 66 nationer der er med i analysen. De skal udveksle lovgivningspraksis, fremføre detaljerede politiske initiativer, og analytisk og lovgivningsmæssig kapacitet til blandede grupper af lovgivere, så de kan udvikle egne love.
Direktøren for UNFCCC, Christiana Figueres, udtalte: ”Det er ikke nogen overdrivelse at sige, at den rene revolution vi har brug for, bliver båret frem af lovgivning. National lovgivning er afgørende, fordi det er støttepillen mellem handling i befolkningen og den internationale aftale. På det nationale niveau er det tydeligt, at når et land vedtager energipolitik, følger investeringer. På det internationale niveau er det ligeså tydeligt, at national lovgivning åbner det politiske rum for internationale aftaler og muliggør ambitioner.”
Læs mere:
