Gaza står overfor en humanitær kastrofe – Hvordan kan du hjælpe?

0
472
UNICEF/Eyad El Baba

UNICEF/Eyad El Baba

6.august 2014 – I går blev Israel og de palæstinensiske fraktioner i Gaza enige om en 72 timers våbenhvile. Våbenhvilen giver anledning til et spinkelt håb om en vedvarende fredsaftale. Siden starten på konflikten den 7.juli, er mindst 1.814 palæstinensere blevet dræbt, hvoraf omtrent 85% var civile. Mindst 66 israelere, heraf 2 civile og 64 soldater, samt én udenlandsk statsborger, har også mistet livet i Gaza.

Uanset om den nuværende våbenhvile holder eller ej, kommer genopbygningen af Gaza til at kræve en kæmpe indsats. 270.000 har søgt husly i UNRWA’s skoler.  En stor andel af disse mennesker har ingen andre steder at tage hen, hvilket sandsynliggør, at de bliver boende på skolerne i et stykke tid efter konflikten.

Lige under 10.000 palæstinensere er blevet såret og efter næsten fire ugers intens konflikt er Gazas hospitaler og medicinske beredskab tæt på at kollapse. Omkring en tredjedel af hospitalerne, 14 større klinikker og 29 palæstinensiske rød halvmåne ambulancer er blevet beskadiget under kampene. James W.Rawley, FN’s humanitære koordinator i de besatte palæstinensiske områder har følgende kommentar til situationen:

”Der er fare for en humanitær katastrofe. Kampene må stoppe nu.”

For at imødekomme de store udfordringer, har UNRWA brug for 188millioner $. Størstedelen af pengene vil blive brugt på nødhjælp til mennesker, der er flygtet fra deres hjem.

Udover husly, vil der ligeledes blive brugt penge på reparationer i Gaza når kamphandlingerne stopper.

UNRWA, er næsten udelukkende finansieret af frivillige donorer. Siden 1949 har organisationen givet 5 millioner palæstinensiske flygtninge uddannelse, sundhedsydelser, sociale ydelser, mikrofinansiering og boligstøtte. UNRWA har derfor brug for donationer.

Her er et par eksempler på, hvad der kan opnås for pengene:

$30: Er nok til at brødføde en familie en uge     

$50: Giver også denne familie muligheden for at have førstehjælpssæt og herved redde liv.

$235: Giver vand til flere hundrede mennesker

Nærmere info:http://www.unrwa.org/donate?amount=30