Generalsekretær Ban Ki-moons budskab på Verdensdagen for Vand

0
405
alt

22. Marts, 2010

DE FORENEDE NATIONER

alt

GENERALSEKRETÆR BAN KI-MOONS

BUDSKAB PÅ VERDENSDAGEN FOR VAND
22. marts, 2010

Vand er kilden til liv og det led, der binder alle levende væsener på denne planet. Det er direkte forbundet med alle mål i De Forenede Nationer: forbedringer af forventninger til sundhed og liv blandt gravide og børn, kvinders bemyndigelse, fødevaresikkerhed, bæredygtig udvikling samt klimaforandringernes tilpasning og formildelse. Anerkendelsen af disse forbindelser ledte til erklæringen af 2005-2015 som værende det Internationale Tiår for Handling, ”Vand for Livet”.

Vores uundværlige vandressourcer hat vist sig at være meget modstandsdygtige, men de er stadig mere sårbare og truede. Vores voksende befolknings behov for vand til mad, råstoffer og energi konkurrerer i stigende grad med naturens egne krav for vand til at opretholde økosystemer, der allerede er bragt i fare samt ydelser vi er afhængige af. Dag efter dag hælder vi millioner af tons af urenset spildevand samt affald fra industri og landbrug ud i verdens vandsystemer. Rent vand er blevet knapt og vil blive endnu sjældnere med klimaforandringernes frembrud. Og de fattige vil fortsat være de, der lider først og mest fra forurening, vandmangler og fraværet af de fornødne sanitære forhold.alt

Temaet for dette års Verdensdag for Vand, ”Rent Vand til en Sund Verden”, understreger at det både er kvaliteten og kvantiteten af vandressourcerne, som er i fare. Flere mennesker dør af urent vand end fra alle former for vold, herunder krig. Disse dødsfald er en krænkelse af vores fælles medmenneskelighed og underminerer mange landes bestræbelser på at opnå deres udviklingspotentiale.        

Verden har den fornødne viden til at løse disse udfordringer og blive en bedre forvalter af vores vandressourcer. Vand er af central betydning for alle vores udviklingsmål. Netop som vi markerer midtpunktet for Det Internationale Tiår for Handling og ser frem til dette års topmøde om 2015-målene, lad os beskytte og forvalte vores farvande på en bæredygtig måde, der tager hensyn til de fattige, de sårbare og alt liv på jorden.