
Generalsekretæren “er bestyrtet over den vold, der er fundet sted efter valget, især brugen af vold mod civile, hvilket har ført til tab af menneskeliv og flere sårede,” siger hans talsmand i en erklæring. “Han opfordrer til et øjeblikkeligt stop for anholdelserne, truslerne og magtanvendelsen,” tilføjer udtalelsen.
Ban Ki-moon opfordrede myndighederne i Iran til at respektere grundlæggende borgerlige og politiske rettigheder, herunder ytringsfriheden, informationsfriheden og friheden til at forsamles. Han opfordrede også regeringen og oppositionen til at finde en fredelig løsning på deres uoverensstemmelser gennem dialog og lovlige midler, og gentog sit håb om, at den demokratiske vilje i befolkningen i Iran vil blive fuldt ud respekteret.
Sidste uge udtrykte FN’s menneskerettighedschef, Navi Pillay, bekymring over beretninger om overdreven brug af magt og vold, samt det stigende antal af potentielt udenretslige anholdelser i perioden efter valget.
Kilde: UN News




