Generalsekretærens besked på Verdens sundhedsdag
7. april 2009
Velforberedte og funktionsdygtige lægetjenester står øverst på dagsordenen når katastrofen rammer. Oversvømmelser, jordskælv og andre naturkatastrofer kan bringe store menneskeofre. Det samme gælder udbrud af smitsomme sygdomme og menneskeskabte katastrofer, som kemikalieudbrud eller radioaktive ulykker. Hospitaler, klinikker og andre sundhedsfaciliteter er nødt til at reagere hurtigt og effektivt. De skal samtidig fungere som ly for katastrofen, og ikke selv udvikle sig til katastrofezoner.
Når et hospital kollapser under et jordskælv, bliver de menneskelige omkostninger større, når man må begrave patienter og ansatte. Når en smitsom sygdom spredes på grund af dårlig ventilation eller konstruktion af hospitalet eller på grund af manglende træning af de ansatte, svigter vi mennesker, der er allermest sårbare.
For at få rettet opmærksomhed på disse simple, men vigtige principper, er sloganet for Verdens sundhedsdag 2009: ”Red liv. Gør hospitaler sikre i krisesituationer.” Det er et globalt opråb til alle lande om, at skride til handling for at forberede deres sundhedssystem til krisesituationer.
Samarbejdet mellem de forskellige FN instanser og andre internationale aktører er afgørende for at hjælpe de forskellige lande til at opnå dette mål. Kampagnen for reduktion af katastrofer på verdensplan for 2008-2009, har samlet WHO, FN’s Internationale strategi for katastrofereduktion og Verdensbanken i et samarbejde om, at sikre sundhedsfaciliteter mod cykloner, jordskælv og andre farer.
Vi er nødt til at sikre offentlig sundhed, ved at tegne og bygge sundhedsfaciliteter, der er sikret mod naturkatastrofer. Vi er også nødt til at sikre, at de ikke bliver ramt i konfliktsituationer. Sundhedsmedarbejdere skal trænes i at arbejde sikkert i nødsituationer, så de kan redde liv i stedet for selv at blive ofre. Vi må også garantere fortsættelsen af de sundhedsydelser et samfund er afhængig af, såsom immuniseringer, dialyse og fødsler, så snart den mest øjeblikkelige fare er overstået.
Vi kan ikke forebygge alle katastrofer, men ved samarbejde kan vi sikre, at når de indtræffer, er hospitaler og andre sundhedsfaciliteter parate til at redde liv.
