Generalsekretærens budskab på Verdensdagen for AIDS

0
454

1. december 2010

Næste år markerer 30-årsdagen for AIDS-epidemien. Denne milepæl tilskynder os til refleksion og til at forny vores beslutsomhed.

I løbet af de seneste tre årtier, har AIDS medført lidelse og død. Men en anden historie har også udspillet sig gennem årene, nemlig den, at det globale samfund forener sig med passionen for at gribe ind og redde liv. Disse bestræbelser gør en reel forskel i verden.

Færre mennesker bliver smittet med hiv. Millioner af mennesker har fået adgang til hiv-behandling. Flere kvinder er nu i stand til at forhindre, at deres spædbørn bliver smittet med hiv. I takt med at stigmatiseringen mindskes, er rejserestriktioner for personer, der lever med hiv blevet ophævet i mange lande.

Med engagement og solidaritet, er denne bevægelse i gang med at hjælpe verden til at bekæmpe AIDS-epidemien. Vi har endelig nået den første del af millenniumudviklingsmål nr. 6 – nemlig, ved at standse og vende spredningen af hiv. Dette arbejde skal fortsættes.

Vores fælles mål er klart: universel adgang til prævention, behandling, pleje og støtte. Vi skal også arbejde for at gøre AIDS-indsatsen vedvarende.

Nu, tre årtier inde i denne krise, lad os sætte os fast på målet om at nå de ”tre nuller” – nul nye hiv-infektioner, nul forskelsbehandling og nul AIDS-relaterede dødsfald. På Verdensdagen for AIDS – lad os forpligte os til at arbejde sammen for at realisere denne vision.