Nairobi, 13. august 2012 – I den internationale presse, fremstilles Somalia sjældent som et land med gode nyheder. Derfor er Somalias beslutning om at forbyde kvindelig kønslemlæstelse og -omskæring (FGM/C) i landets nye forfatning meget velkommen blandt menneskerettigheds- og kvinderettighedsaktivister. Men at få loven til at fungere i praksis kræver mere handling end blot en juridisk deklaration.
”Det faktum, at den nye midlertidige forfatning forbyder omskæring af piger, er en velkommen udvikling, men dette kræver uddannelse, informationskampagner og strenge juridiske regler. Uden dette, vil reglerne ikke være mere værd end blækket de er skrevet med”, siger Fatima Jibrell, en kvindeforkæmper.
Den midlertidige forfatning erklærer, at ”omskæring af piger er en grusom og nedværdigende skik svarende til tortur. Omskæring af piger er forbudt”.
Kvindelig kønslemlæstelse, eller omskæring, stammer fra tiden før kristendom og islam. Det menes at stamme fra faraoernes tid.
96% af de somaliske kvinder bliver udsat for én af de mere ekstreme former for indgreb. Den meste anvendte form for kvindelig kønslemlæstelse/-omskæring er type III, kendt som infibulation, som ifølge WHO involverer ”fjernelsen af hele eller dele af de eksterne genitalier og sammensyning og/eller indsnævring af vaginalåbningen”. Globalt estimeres det, at 100-140 millioner piger (92 millioner i Afrika) lever med FGM/C. Årligt er yderligere 3 millioner i risikozonen for at blive udsat for proceduren.
Kvinder i Somalia kan ofte ikke blive gift uden at have gennemgået indgrebet, og troen på, at FGM/C er et religiøst krav, gør kvinder mere uberørte og reducerer seksuel kønsdrift er fortsat udbredt. Selvom ingen religiøse skrifter foreskriver praksisen, tror de som udfører indgrebene ofte at det er religiøst støttet.
Ifølge aktivister må loven nu blive støttes op om af holdningsskabende programmer i samfundet, der bevidstliggøre helbredsaspekterne af praksisen og at det intet har med islam at gøre., for på den made at undgå at loven kolliderer med dybt forankrede, kulturelle rødder.
Blandt mange internationale organisationer, arbejder nordiske NGO’er som Tostan og Dansk Folkehjælp, også sammen med den lokale befolkning og civilsamfundet for at rejse opmærksomhed og sætte en stopper for denne skadelige praksis.
