A-Ø webstedsindeks

Greening the Future : UNDP og Danmark lancerer grønt initiativ i Georgien og Moldova

FN’s Udviklingsprogram (UNDP) og Danmark går sammen om et regionalt initiativ i Georgien og Moldova kaldet Greening The Future: Rettigheder og stabilitet gennem inkluderende og grøn omstilling med ansvarlig ledelse i den østlige naboregion,”. Projektet strækker sig fra år 2024 til 2027.

Med op til 75 millioner DKK i finansiering fra Danmark sigter Greening the Future projektet mod at styrke miljøstyring og fremme en klimaansvarlig økonomi i de to lande. Fokus rettes mod opbygning af institutionelle kapaciteter for at reducere drivhusgasemissioner, forbedre energieffektiviteten og fremme vedvarende energipraksis.

“I partnerskab med den danske regering vil UNDP hjælpe Georgien med at gøre betydelige fremskridt mod en grøn omstilling. Samtidig vil vores initiativ styrke samarbejdet med Moldova og europæiske lande,siger Douglas Webb, UNDP’s midlertidige repræsentant i Georgien 

UNDP’s regionale afdeling i Istanbul vil lede initiativet i samarbejde med det danske udenrigsministerium og UNDP’s landekontorer i de to lande. I Georgien skal projektet forbedre borgerengagementet og løfte standarden for kommunale tjenester med fokus på Khobi- og Poti-kommuner. Målet er at styrke demokratisk lokalstyre og bæredygtig udvikling.

Lokalt engagement og bæredygtig udvikling

Anerkendelse af de omfattende muligheder, der opstår baggrund af Georgiens EU-kandidatstatus, er det afgørende at tackle udviklingsudfordringer, som defineres af territoriale, økonomiske og sociale uligheder.(…)Danmark er beæret over at stå ved siden af og forpligte sig til at støtte opbygningen af et bæredygtigt og velstående samfund.” siger  Anne Toft Sørensen, Danmarks ambassadør til Georgien og Armenien 

Initiativet skal også øge professionalismen blandt lokale embedsmænd, implementere bæredygtige praksisser som energiundersøgelser og energieffektiv konstruktion samt støtte til lokalt iværksætteri. Projektet tilpasser initiativer for at imødekomme regionale behov og forbedre beskæftigelsesmuligheder, herunder for tilbagevendte migranter, med aktiv støtte til erhvervsuddannelse og erhvervstræning.

Initiativet starter i januar 2024 og gennemgår en evalueringsproces af det danske udenrigsministerium i juni 2024, med planer om at fortsætte indtil slutningen af 2027.

Læs om Greening the Future her

Grønland tilslutter sig Paris-aftalen

António Guterres om resultatet af COP28: “Æraen for fossile brændstoffer skal ende”

Videnskaben er klar: „vi er nødt til at udfase fossile brændstoffer“

 

Seneste nyt

Generalsekretærens udtalelse om COVID-19