Marts 2015 – Den svenske regering offentliggjorde d. 11. februar, at de vil tage en mere aktiv rolle i FN’s fredsbevarende operationer. Margot Wallström, som er ny i rollen som udenrigsminister, holdt sin første erklæring om udenrigsanliggender i parlamentet, og lovede, at FN vil spille en større rolle i svensk udenrigspolitik.
”Vi ønsker – og har mulighed for – at tage ansvar for fælles løsninger for krig og konflikt gennem FN”, sagde udenrigsministeren.
En svensk styrke er allerede sendt af sted til Mali for at deltage i FN-operationen MINUSMA. Dette er landets første store bidrag til FN’s fredsbevarende styrker siden 2006.
”Vores bidrag til FN operationen i Mali er et udtryk for vores tiltro til globale fredspolitikker. Vi deltager også i andre operationer, mange under FN regi, såsom Sydsudan, Liberia, Afghanistan, DR Congo og i Mellemøsten.”
Fra tusind til én
Regeringen mener, at Sverige bør tage del i flere FN-operationer, siger Wallström.
Ved udgangen af januar 2015, var Sveriges bidrag af tropper og politistyrker til FN-missioner på 155 personer i alt. Af disse var 98 udstationeret i Mali.
Gennem de sidste år er den svenske regering blevet kritiseret for dets lave svenske bidrag til FN’s fredsbevarende operationer. Ifølge det svenske FN-forbund bidrog Sverige i gennemsnit med 30 personer, hvert år i perioden 2008-2013. På et tidspunkt i 2013 var blot én svensk soldat udsendt FN, i Sydsudan. Til sammenligning havde Sverige for tyve år siden, på samme tidspunkt, udsendt 1041 svenske soldater i FN’s fredsbevarende missioner.
Formanden for det svenske FN-forbund, Aleksander Gabelic, byder nyheden velkommen.
”I flere år har vi opfordret Sverige til at fortsætte deltagelsen i FN’s fredsbevarende operationer. Udenrigsministerens budskab, at vores bidrag til Mali vil blive fulgt af andre, betyder at Sverige igen, efter otte års fravær, i stigende grad kan bidrage til skabelsen af international fred og sikkerhed på et højt niveau.”
Den debatterede våbenaftale
En af årsagerne til den stigende interesse i FN-operationer kan findes i Sveriges ønske om at blive et af de ikke-permanente medlemmer af FN’s sikkerhedsråd i den kommende periode, 2017-2018.
Sverige har siddet i sikkerhedsrådet tre gange: 1957-58, 1975-76 og 1997-98. Men som andre nordiske lande, såsom Finland og Island, har Sverige ikke haft succes i FN valgene de seneste år. I 2012 lykkedes det heller ikke Sverige at blive valgt til Menneskeretsrådet for perioden 2013-2014.
En analyse fremlagt af det internationale fredsinstitut nåede frem til konklusionen, at en forklaring herpå kunne findes i nordens svindende bidrag til FN’s fredsbevarende operationer.
Kritikere argumenterer for, at regeringen ønske om sikkerhedsrådskandidaturet påvirker dets udenrigspolitik for meget. Svenska Dagbladet forslår, at for interessen i det eftertragtede sæde var grunden til, at Sverige anerkendte Palæstina sidste år, samt forklaringen bag regeringens modvillighed til at fordømme den omdiskuterede våbenhandelsaftale med Saudi-Arabien.
Da Saudi-Arabien er et de spørgsmål der vedrører fordelingen af pladser i Sikkerhedsrådet, forsøger regeringen at afholde sig fra at skade dets bilaterale forbindelser inden afstemningen, argumenterer avisen for.
Både premiereministeren og udenrigsministeren har været underlagt pres på dette område, selv fra dets egne partifæller. Særligt det Grønne Parti har højlydt udtrykt dets modvilje med aftalen.
”Der er ingen pointe i til at komme i sikkerhedsrådet, hvis det sker på bekostning af vores principper” sagde Valter Mutt, partiets udenrigspolitiske talsmand til Svenska Dagsbladet.
Margot Wallströms pressesekretær har afvist alle anklager, der vedrører Sveriges kandidatur og aftale med Saudi-Arabien.
En vrangsforestilling?
I den svenske presse blev Wallströms erklæring kritiseret for at have for meget fyld, uden reelt substans.
”Det er klart, at FN ikke kan beskytte mod udenforliggende aggression og det spiller ingen rolle, om vi sidder i Sikkerhedsrådet eller ej.”Dagens Nyheter mindede om, at FN ikke kan garantere Sveriges sikkerhed.
Artiklen beskrev regeringens tilgang til FN som en vrangforestilling og satte spørgsmålstegn ved Sveriges evne til at gøre en forskel ved at sidde i sikkerhedsrådet, når Putin fortsat har vetoret.
Redaktør Per Gudmundsson fra Svenska Dagbladet var enig i, at Sverige kan have mere politisk indflydelse i områderne der omgiver Østersøen. Han anklagede regeringen for at lægge alle sine æg i samme kurv.
”Hvad er vores udenrigspolitiske mål, hvis kandidaturen for Sikkerhedsrådet fejler? Og hvad hvis vi lykkes, men det viser sig, at Rusland og Kina ikke deler vores interesse i ”feministisk udenrigspolitik” eller ”solidaritet uden grænser”, spurgte han.
Artiklen indgår i UNRIC’s nyhedsbrev, marts 2015: http://unric.org/da/tidligere-artikler/27244-manedens-nordiske-nyhedsbrev-fokus-pa-sydsudan-klimaforandringer-vestsahara-og-sveriges-stigende-fn-engagement
