Globalt oplever cirka 736 millioner kvinder – næsten en ud af tre – vold mindst én gang i deres liv. Den mest udbredte form for vold mod kvinder globalt er vold fra en partner (Omkring 641 millioner). Dog strækker dette problem sig ud over interpersonelle forhold og når ind i forskellige miljøer, herunder onlineplatforme. Digital kønsbaseret vold mod kvinder og piger er eskaleret voldsomt de seneste år og udgør en betydelig trussel mod sikkerhed og trivsel.
Onlinevold mod kvinder og piger
Den digitale transformation bringer mange muligheder med sig, men udgør også fora, hvor vold kan begås.
Kunstig intelligens (AI) giver anledning til bekymringer om beskyttelse og udbredelsen af menneskerettigheder. Forudindtagede holdninger i samfundet knyttet til kønsroller og identiteter er indlejret i sociale koder gennem automatiserede beslutningstagninger. Algoritmer og enheder har potentiale til at sprede og styrke skadelige kønsstereotyper. Disse kønsbias udgør en risiko for yderligere at stigmatisere og marginalisere kvinder på globalt plan.
COVID-19-pandemien øgede digital vold, da kvinder og piger bevægede sig online til arbejde, skole og sociale aktiviteter. Betydningen af teknologi for at realisere kønsligestilling og fremme inklusiv udvikling har aldrig været mere presserende.
Hvad er teknologifaciliteret kønsbaseret vold?
Digital kønsbaseret vold er “enhver handling, der begås, bistås, forværres eller forstærkes af brugen af informations- og kommunikationsteknologier eller andre digitale værktøjer, som resulterer i eller sandsynligvis vil resultere i fysisk, seksuel, psykologisk, social, politisk eller økonomisk skade eller andre overtrædelser af rettigheder og friheder.”
Hvem er mest påvirket?
Online eller teknologifaciliteret kønsbaseret vold retter sig mod alle kvinder, der bruger teknologi. Visse grupper af kvinder er mere tilbøjelige til denne type vold på grund af deres aktiviteter, identiteter eller adgang til specifikke oplysninger og tjenester. Især menneskerettighedsforkæmpere, journalister og lovgivere, politikere, kvindelige aktivister og feminister, akademikere og unge mennesker står over for øget vold.
For eksempel har 73% af kvindelige journalister oplevet onlinevold i løbet af deres arbejde.
Digital kønsbaseret vold kan have uforholdsmæssig bred indvirkning på kvinder og piger, idet der tages hensyn til faktorer som race og etnicitet, alder, seksuel orientering, religion, kønsidentitet/udtryk, socioøkonomisk status, handicap og flygtningestatus. Kvinder, der oplever forskellige former for diskrimination, herunder kvinder med handicap, ikke-hvide kvinder, migrantkvinder og LGBTIQ+ personer, har usammenlignelige og alvorlige konsekvenser.
Hvilke former for vold mod kvinder forekommer online?
Online kønsbaseret vold antager mange former, herunder sextortion (afpresning ved trusler om at offentliggøre seksuel information, fotos eller videoer); misbrug af billeder (deling af intime fotos uden samtykke); doxxing (offentliggørelse af privat personlig information); cybermobning; online køns- og seksuel chikane; cyberstalking; online tilnærmelse til seksuelt overgreb; hacking; hadtale; online identitetstyveri; og brug af teknologi til at lokalisere overlevende af overgreb for at påføre yderligere vold, blandt mange andre. Digitale værktøjer kan også forværre vold, der finder sted offline, herunder vold i nære relationer/hjemmet og handel med kvinder.
De mest almindelige former for rapporteret vold inkluderede: misinformation og bagvaskelse (67%), cyberchikane (66%), hadetale (65%), efterligning (63%), hacking og stalking (63%), astroturfing (en koordineret indsats for samtidig at dele skadeligt indhold på tværs af platforme, 58%), video- og billedmisbrug (57%), doxxing (55%), voldelige trusler (52%), og uønskede billeder eller seksuelt materiale (43%).
Ifølge EU’s Agentur for Grundlæggende Rettigheder har en ud af ti kvinder i Den Europæiske Union oplevet cyberchikane siden 15-årsalderen, herunder at have modtaget uønskede og/eller stødende seksuelt eksplicitte e-mails eller SMS-beskeder eller upassende tilnærmelser på sociale netværkssider.
Hvad er konsekvenserne af online kønsbaseret vold?
Effekterne af vold er vedvarende og kan have en betydelig negativ indvirkning på en kvindes sundhed og trivsel og bliver vedvarende gennem hendes liv. Det er forbundet med en forhøjet risiko for skader, depression, angstlidelser, utilsigtede graviditeter, kønssygdomme (herunder HIV) og forskellige andre sundhedsudfordringer. Den mentale sundhed bliver dybt påvirket. Overlevende rapporterer alvorlige konsekvenser som stress, angst, depression, posttraumatisk stresslidelse (PTSD), selvmordstanker og endda selvmordsforsøg.
Det har også vigtige sundheds-, sikkerheds-, politiske og økonomiske konsekvenser. Denne form for vold ikke alene tier kvinder i online fora, men mindsker også deres engagement i offentligt og politisk liv, demokratiske processer og ledelsesroller. Desuden styrker det patriarkalske roller, normer og strukturer og udgør en betydelig hindring for at opnå kønsligestilling og bæredygtige udviklingsmål.
Hvilke foranstaltninger kan vi træffe for at forudse og mindske disse risici?
Der er behov for øjeblikkelig indsats for at tackle online overgreb og udnytte teknologiens kraft som et positivt redskab. Forebyggelse og håndtering af teknologifaciliteret kønsbaseret vold kræver samarbejde mellem nationale regeringer, tech-virksomheder, digitale rettigheder og feministiske bevægelser, serviceudbydere for kønsbaseret vold, akademikere og, vigtigst af alt, overlevende. Når man udvikler AI-teknologier, er det vigtigt at prioritere mangfoldighed og inklusion.
Blandt andet opfordres stater til at anerkende vold mod kvinder og piger i digitale sammenhænge som en overtrædelse af menneskerettighederne. Stater skal etablere effektive love, politikker og reguleringsrammer i overensstemmelse med eksisterende internationale menneskerettighedsinstrumenter. Samtidig bør tech-virksomheder vedtage en samarbejdsorienteret tilgang til udformning af digitale platforme. Gennemsigtighed er afgørende i deres implementering af algoritmer, indholdsmæssig moderation, politikker og klagemekanismer, kombineret med en forpligtelse til at påtage sig ansvaret for konsekvenserne af at negligere skadeligt indhold og den uhensigtsmæssige brug af teknologi.
Læs mere:
AI: Transformative power and governance challenges
Facts and figures: Ending violence against women (UN Women)
Technology-Facilitated Gender-Based Violence in an Era of Generative AI (UNESCO)
UNESCO’s Global Survey on Online Violence against Women Journalists
Artificial Intelligence and Gender Equality (UNESCO)
Six ways tech can help end gender-based violence (UNICEF)
Devastatingly pervasive: 1 in 3 women globally experience violence (WHO)
What is technology-facilitated gender-based violence? (UNFPA)
Technology-facilitated Gender-based Violence Data and Measurement: Methodology Matters (UNFPA)
Technology-Facilitated Gender-Based Violence: A Growing Threat (UNFPA)
Violence against women: an EU-wide survey (EU Rights Agency)
