Generaldirektøren for det Internationale Atomenergiagentur (IAEA), Rafael Mariano Grossi, er rejst til Ukraine for at føre drøftelser om sikkerhed og sikring af landets nukleare anlæg.
“Ukraine har anmodet om vores bistand med henblik på sikkerhed og tryghed. Vi vil nu begynde at levere den”, siger Grossi. “Ukraine har et af Europas største kernekraftprogrammer. IAEA’s tilstedeværelse, hvor det er nødvendigt for at sikre sikkerhed, er af største betydning. Vi er klar til at yde den nødvendige støtte nu.”
IAEA har udarbejdet konkrete og detaljerede planer for sikkerhed og sikkerhedsbistand til Ukraines nukleare anlæg, som omfatter 15 kernekraftreaktorer på fire anlæg samt Tjornobyl-kraftværket, hvor der er placeret anlæg til håndtering af radioaktivt affald efter ulykken i 1986.
Den 24. februar besatte russiske tropper det nedlagte atomkraftværk i Tjernobyl. Den 4. marts overtog russiske tropper kontrollen med det aktive atomkraftværk i Zaporizhzhia, der har seks reaktorer og er det største atomkraftværk i Europa. Det gav derfor anledning til frygt for en potentiel atomkatastrofe og omfattende miljøskader.
Krav om FN-beskyttelse
Iryna Vereshchuk, ukrainsk minister for reintegration af midlertidigt besatte områder, skriver, at den russiske aktivitet omkring Tjernobyl kan bringe millioner af europæere i fare. Hun opfordrer derfor til, at der sendes en FN-mission til området:
”Mht. til den nukleare sikkerhed udgør de russiske soldaters uansvarlige og uprofessionelle opførsel en trussel ikke kun for ukrainerne, men også for hundredvis af millioner af europæere. Vi kræver derfor, at FN’s Sikkerhedsråd straks træffer foranstaltninger til at demilitarisere udelukkelseszonen omkring Tjernobylværket”, siger hun.
Vereshchuk siger, at FN bør sende en mission for at forhindre en gentagelse af ulykken i Tjernobyl. Ifølge STUK, den finske myndighed for stråle- og nuklear sikkerhed, er der imidlertid ingen risiko for en lignende ulykke som den i Tjernobyl i 1986.
Ingen risiko for nukleare ulykker
Grossi bemærkede, at “atomkraftværker er meget robuste; de kan klare et fly, der falder ned på dem. Det ville kræve “massive midler” at komme ind til kernen i en reaktor”. Desuden fungerer sikkerhedssystemerne stadig, selv om en del af kraftværket er blevet beskadiget.
Pavlo Pavlyshyn, leder af Rivne-atomkraftværket, er enig med Grossi: “Vores anlæg er bygget til at kunne modstå et fly, der styrter ind i dem. Men et flystyrt og en direkte nedslag fra missiler af forskellig kaliber er bestemt ikke det samme. Den maksimale påvirkning, som kraftværket er konstrueret til at modstå, er et fly, der falder ned på taget. Der er ikke foretaget nogen undersøgelser af, hvad der ville ske, hvis flere missiler ramte et atomkraftværk.”
Den ukrainske energiminister German Galushchenko forklarede, at der ikke var blevet opdaget radioaktive udslip efter de russiske angreb på atomkraftværkerne i Tjernobyl og Zaporzhzhia, men at mareridt om en atomkatastrofe holdt ham vågen om natten.
Læs mere her:
FN’s Generalsektretær: Ukraine kan få store konsekvenser for klimaet (unric.org)
