Gletsjerne, der har givet Island sit navn, kan forsvinde i løbet af to årtier – den største i slutningen af dette århundrede, siger forskerne.
I en af de tidligste og mest berømte science fiction-romaner, Jules Vernes Rejsen til Jordens Indre, starter rejsen inde i en islandsk vulkan under en gletsjer i planetens gådefulde indre.
Forskere forventer i dag, at meget lidt vil være tilbage af denne gletsjer, Snæfellsjökull, i midten af dette århundrede, og at den helt vil være forsvundet før 2100.
I Jules Vernes 160 år gamle roman træder den tyske forsker Otto Lidenbrock, dennes nevø, Axel samt deres islandske guide, Hans, ind i en tunnel, der fører ind til jordens kerne i den 7-800.000 år gamle gletsjer/vulkan.
Siden det 3. århundrede (e.v.t.), for 1750 år siden, har vulkansk aktivitet ikke smeltet iskappen, men det gør global opvarmning nu.
Allerede skrumpet med 50%
“Den vil forsvinde inden for dette århundrede”, bekræfter Guðfinna Th. Aðalgeirsdóttir, glaciolog og aktiv deltager i IPCC, FN’s primære organ vedrørende klimaforandringer.
Snaefellsjökull er allerede skrumpet mere end 50% siden slutningen af det 19. århundrede. På nuværende tidspunkt dækker gletsjeren 10 m2 og har en gennemsnitstykkelse på 30 meter.
“Globale temperaturer er allerede steget med 1,1 grader. Hvis Parisaftalen bliver overholdt vil opvarmningen holde sig inden for 2 grader – forhåbentligt inden for 1,5 sammenlignet med den præindustrielle periode. Det ser dog ud til, at vi vil stå med en temperaturstigning på 2,8 grader i dette århundrede.”, forklarer Aðalgeirsdóttir.
Gletsjere dækker mere end 10% af Island og dækker et område på omkring 11,000 km2.
De mindre gletsjere er i størst fare
På verdensplan er mindre gletsjere mere sårbare overfor stigende temperaturer end de store. Eksempelvis er Islands mindste gletsjer, med det passende korte navn “Ok”, allerede forsvundet. Selv Europas største gletsjer, Vatnajökull, vil dog også forsvinde på et tidspunkt.
“Hvis Parisaftalen overholdes vil 30-60% af Vatnajökull være tilbage i 2300. Hvis temperaturerne derimod stiger med fire grader vil det være 0-30%,” udtaler Aðalgeirsdóttir. På det tidspunkt vil alle mindre islandske gletsjere være forsvundet ifølge de nuværende beregninger.
Creative Commons Attribution-Share Alike 3.0
Afsmeltningen af alle islandske gletsjere vil udgøre omkring 9 mm af den potentielle stigning af havniveauet forårsaget af global opvarmning.
Afsmeltningen tog til efter 1994
Det kommer sådan set ikke som en overraskelse for forskerne, at de islandske gletsjere bliver mindre. Hvis der overhovedet er en overraskelse at spore, er det, at de ikke trækker sig hurtigere tilbage.
Temperaturen i Island, Europas største ø, er tæt knyttet til havtemperaturerne. Derfor har temperaturerne i den nordvestlige del af Atlanterhavet delvist været skyld i afsmeltningen af de islandske gletsjere.
“Efter 1994 tog opvarmningen af havene betydeligt til, og alle gletsjerne begyndte at trække sig tilbage forholdsvist hurtigt; men i 2011 skete noget uventet”, siger glaciologen.
Det mystiske “Nordatlantiske opvarmningshul”
I 2011 begyndte afsmeltingen at sagtne farten. Der var et sammenfald med udviklingerne i et område i det nordlige Atlanterhav, syd for Grønland – Det nordatlantiske opvarmningshul. Afkølingen i dette område har siden 2011 afbødet den atmosfæriske varme i Island og dermed halveret niveauet for smeltningen af gletsjere.
Det Nordatlantiske opvarmningshul (Engelsk: “The blue blob“) er en af de få steder på planeten, hvor temperaturerne ikke stiger. På samme tid er opvarmningen af Arktis sket med en næsten fire gange så høj hastighed som alle andre steder på jorden.
Det er stadig til en hvis grad et mysterium, hvordan Opvarmningshullet opstod, og hvorfor det er langt koldere end det omkringliggende hav.
Denne usædvanlige “udsættelse” vil dog ikke fortsætte særlig længe.
“Afsmeltningen i Nordatlanten anslås at fortsætte indtil midten af 2050’erne, hvorfor faldet i antallet af islandske gletsjere vil aftage,” forklarer Aðalgeirsdóttir. “Derefter vil det fortsætte, når den regionale nedkøling ved Det Nordatlantiske opvarmningshul aftager.”
John Martin PERRY / Creative Commons Attribution-Share Alike 4.0
“Naturens sublime sider”
Snæfellsjökull-gletsjeren er kendt for sin skønhed og tiltrækker turister i titusindvis hvert år.
I Jules Vernes banebrydende roman forbløffes fortælleren over “naturens sublime sider,” og den “funklende oversvømmelse af solstråler”, der kommer fra bjerget. Med en højde på 1.446 meter kan iskappen let beundres fra den anden side af havet i Islands hovedstad, Reykjavik, omkring 120 kilometer væk.
Alt dette vil dog blive fortid inden for få årtier, hvis den globale opvarmning ikke standses.
Læs mere om IPCC:
IPCC’s særberetning om polare områder
