Ingen traktat om konventionelle våben

0
410
FN's 193 medlemsstater formåede ikke at blive enige om en aftale for handel af konventionelle våben

FN's 193 medlemsstater formåede ikke at blive enige om en aftale for handel af konventionelle våben

FN’s medlemslande lykkedes ikke med at nå en aftale om en traktat for at regulere handlen af konventionelle våben. Den fire uger lange konference om våbentraktaten, som sluttede i fredags den 27. juli uden en aftale, samlede FN’s 193 medlemsstater for at forhandle om, hvad der var set som det vigtigste initiativ nogensinde vedrørende konventionel våbenhandelsregulering inden for FN. Ifølge medier havde nogle lande indikeret, at de havde brug for mere tid til at overveje problemerne.

Generalsekretær Ban Ki-moon beskrev skuffende FN’s medlemsstaters manglende evne til at lave en aftale som et ”tilbageskridt”.

Jeg er skuffet. Konferencens manglende evne til at afslutte sit arbejde på denne længeventede traktat, på trods af mange års bestræbelser fra medlemsstater og civilsamfundet i mange lande, er en tilbagegang”, sagde Ban Ki-moon.

Ved afslutningen af 2010 var omtrent 27,5 millioner mennesker internt fordrevet som resultat af konflikter, mens flere millioner har søgt tilflugt i udlandet. I mange tilfælde er den væbnede vold, som driver folk væk fra deres hjem, forsynet af den udbredte tilgængelighed og misbrug af våben.

På trods af den manglende aftale sagde Ban Ki-moon i sin udtalelse, at han var opmuntret over, at processen med traktaten ikke er ovre, da staterne er enige om at fortsætte ”dette noble mål”.

En stærk traktat vil befri verden for den rædselsfulde menneskelige omkostning fra den dårligt regulerede internationale våbenhandel”, sagde generalsekretæren. ”En traktat vil også øge FN’s formåen til at håndtere spredningen af våben.”

Følg UNRIC Nordic på Facebook