International dag for migranter: ’Together’ for Migration

0
492
migrants day slides EN151

migrants day slides EN151

16.12.2016 – Gennem hele menneskets historie har migration været et modigt udtryk for den enkeltes vilje til at overvinde modgang og til at leve et bedre liv. I dag har globalisering sammen med fremskridt inden for kommunikation og transport i høj grad øget antallet af mennesker, der har lysten og evnen til at flytte til nye steder.

Denne nye æra har skabt udfordringer og muligheder for samfund i hele verden. Det har også tjent til at understrege den klare sammenhæng mellem migration og udvikling, samt de muligheder migration giver for fælles udvikling – med andre ord; den samordnede forbedring af de økonomiske og sociale forhold både i oprindelseslandet og tilflytningslandet.

Den 19. september 2016 vedtog FN’s generalforsamling en række tilsagn under sit første topmøde nogensinde om store bevægelser af flygtninge og migranter, som havde formålet at forbedre beskyttelsen af flygtninge og migranter. Disse forpligtelser er kendt som New York-erklæringen for Flygtninge og Migranter. New York-erklæringen bekræfter betydningen af den internationale beskyttelsesordning og repræsenterer et tilsagn fra medlemsstaterne om at styrke og forbedre mekanismer til at beskytte folk, der er blevet fordrevet.

”Dette har været endnu et turbulent år for flygtninge og migranter. Vi har set den fortsatte ødelæggende virkning af væbnet konflikt på civilbefolkninger, der har ført til død, ødelæggelse og fordrivelse. Vi har været vidne til uacceptable tab af tusindvis af menneskeliv; tab af mennesker der var i transit i Middelhavet og andre steder,” sagde FN’s generalsekretær, Ban Ki-moon, i sin erklæring forud for den internationale dag for migranter, 18. december, 2016.

togetherlogo”Men midt i denne turbulens finder vi også håb i form af bekymrende borgere og samfund, der åbner deres arme og hjerter. Vi har også set en lovende international reaktion, der kulminerede med New York-erklæringen, som blev vedtaget i september 2016 på FN’s topmøde for Flygtninge og Migranter,” fortsætter han. ”På denne internationale dag for migranter opfordrer jeg det internationale samfund til at handle på den globale aftale om sikker, regelmæssig og ordnet migration som et vigtigt bidrag til opbygningen af en verden med fred, velstand, værdighed og muligheder for alle.”

På den internationale dag for migranter beder Den International Organisation for Migration (IOM) verden om at støtte den globale kampagne, ’Together’, der har til formål at ændre negative opfattelser og holdninger til flygtninge og migranter. I sin støtte til ’Together ’-kampagnen gennemfører IOM en inkluderende og deltagende kampagne ved navn ’Jeg er en migrant’ (I am a migrant), hvilket giver en platform til at indsamle og dele migranters personlige historier.

’Jeg er en migrant’ har til formål at udfordre anti-migrant stereotyper og hadefuld tale i politik og i samfundet ved at vise, at migranter har meget forskellige ansigter, historier, forhåbninger og drømme, som vi kan forholde os til og lære af.

I 2016 mistede mere end 7100 migranter livet – over halvdelen af dem på Middelhavet.

UNRIC-relateret link: http://www.un.org/en/events/migrantsday/resources.shtml