Det islandske parlament godkendte 2014-budgettet lige før jul med alvorlige nedskæringer i Islands udviklingssamarbejde – mindre end et år efter næsten enstemmigt at stemme for en vedtagelse om at lade det stige betydeligt.
I februar 2013 stemte Athinget, det islandske parlament, med kun én stemme imod, for at lade udviklingsbudgettet stige fra 0,26 % til 0,28 % af BNI i 2014 og at nå FN-målet på 0,7 % allerede i 2019.
Men bare ti måneder efter februar-vedtagelse har Althinget besluttet at skære udviklingsstøtten ned til 0,23 % af BNI i 2014. Det er betydeligt mindre end de andre nordiske landes bidrag. De tre skandinaviske lande bidrager med omkring 1 % til udviklingssamarbejdet og Finland 0,6 % – og de fortsætter enten alle på sammen niveau eller lader deres budgetter stige.
I det første udkast til budgettet blev det foreslået, at udviklingsstøtten skulle blive på 2013-niveauet, hvilke betød, at vedtagelse om stigning var ude. Størstedelen af Althingets finanskomité havde andre idéer: At styrke sundhedssektoren gennem midler taget fra udviklingsstøtten.
Alle i komitéen foreslog en nedskæring på 35 %. Dets formand, Vigdís Hauksdóttir, var det eneste parlamentsmedlem, der stemte imod februars vedtagelse om udvikling.
Centrum-højre vandt valget til Althinget i april 2013 og efterfølgende dannede Selvstændighedspartiet og Fremskridtspartiet en koalitionsregering.
”Temaet blev overhovedet ikke diskuteret i årets valgkampagne, bortset fra af Fremskridtspartiets populistiske fløj. Men det står klart, at disse nedskæring ikke skader støtten til regeringskoalitionen, måske tværtimod,” sagde den politiske kommentator Egill Helgason i et interview med Nyhedsbrevet.
Reaktionerne til finanskomitéens nedskæringsforslag var skarpe, især på de sociale medier. Kritikere pointerede, at ikke så snart havde regeringen fået magten, før den satte skatterne ned for lukrative fiskeindustri. Størrelsen på beløbet ville have dækket ikke bare den foreslåede nedskæringer på udviklingsstøtten, men hele udviklingsbudgettet.
Den prisvindende forfatter Jón Kalman Stefánsson skrev i et debatindlæg, at nedskæringerne var ”kolde og grusomme…” og udgjorde ”en farlig mangel på anstændighed.”
”Mange af parlamentsmedlemmerne i regeringskoalitionen er unge og har små børn. Kan de stemme for denne vedtagelse og så gå hjem og se deres børn i øjnene uden at rødme, idet de har, hvis ikke dømt børn i lande langt væk til døden, så i det mindste mindsket deres chancer for at få et anstændigt liv, der passer sig for et menneske”, skrev Stefánsson.
Selv Udenrigsminister, Gunnar Bragi Sveinsson, var imod nedskæringerne. En tredjedel af nedskæringerne blev trukket tilbage, men udviklingsbudgettet blev ikke desto mindre dybt påvirket.
”Jeg kan ikke huske en sådan reaktion i de sidste syv år, hvor jeg har fulgt debattenom internationalt udviklingssamarbejde i dette land tæt,” sagde Gunnar Salvarsson, leder af ICEIDA, det islandske udviklingsagentur, kommunikationsafdeling i et interview med Nyhedsbrevet. ”Det er påfaldende, hvor positive islændinge generelt er, når det kommer til udviklingssamarbejdet, selvom det ikke kommer som en overraskelse efter resultaterne fra nylige meningsundersøgelser.”
Mere end 90 % af islændingene støtter det nuværende eller et stigende niveau i udviklingsstøtten, viser en undersøgelse lavet i oktober 2013.
Stefán Ingi Stefánsson, Generalsekretær for UNICEF Island, regnede ud, at indtil 2013 havde Island faktisk fået flere midler i udviklingsstøtte, end det havde givet. Island modtog endda en større del af Marshall-hjælpen, selvom det ikke blev ramt af ødelæggelser i Anden Verdenskrig. Det modtog også midler fra UNDP, FN’s udviklingsprogram, så sent som i den sidste del af 1970’erne.
”Med andre år, i det Herrens år, 2013, har vi i det mindste givet mere, end vi har modtaget. Det er smukt,” skrev Stefánsson.
