“Jeg så kniven, og så vidste jeg”

0
422
Foto: UNICEF

Foto: UNICEF

Kønslig lemlæstelse, på engelsk kendt som FGM (Female Genital Mutilation), er almindelig praksis i en række afrikanske lande, såvel som i nogle lande i Asien og Mellemøsten. Den internationale dag for nul tolerance mod kønslig lemlæstelse finder sted hvert år d. 6. februar, for at skabe bevidsthed om emnet.

Der findes fire forskellige typer af FGM, hvor den mest voldsomme er infibulation. Her bliver en del af, eller alle dele af de kvindelige kønsorganer, kirurgisk fjernet. Traditionelt set bliver snittet udført med en jernplade eller en kniv, og derefter syet sammen med nål eller en torn. Der er ingen bedøvelse under hele processen, og desinfektionen er ikke grundig. Indgrebet udføres ofte af traditionelle omskærere, der tit har en anden central rolle i lokalsamfundet, såsom at deltage i fødsler. Gynækolog dr. Rosemary Mburu fra Kenya, anslår at ca. 15 % af omskåret piger, dør af store blodtab eller infektioner. I dag udføres imidlertid mere end 18 % af alle FGM indgreb af sundhedsplejere, og denne tendens er stigende.     

Foto: UNICEF

Takket være adskillige oplysningskampagner af både FN og lokale ngo’er, er der sket fremskridt. Et seneste eksempel er fra Senegal, et land hvor FGM ikke praktiseres af alle etniske grupper, og har været forbudt siden 1999, men stadig praktiseres hyppigt i adskillelige regioner. Den 20. januar samles 427 lokalsamfund, for Senegals første offentlige erklæring, om udryddelse af FGM og børneægteskaber. UNICEF har sammen med organisationen Tostan, arbejdet aktivt for at stoppe FGM.      

”Jeg så kniven og vidste hvad der ville ske. Jeg skreg, men kunne ikke fremstamme et eneste ord,” siger Kady, en pige fra Burkina Faso, da hun blev spurgt vedrørende hendes omskæring, i et interview med nyhedsbureauet IRIN. Ofte får pigerne ikke noget at vide om proceduren på forhånd, da det kan være de forsøger at løbe væk.

Adskillige film er lavet om emnet, hvoraf den meste kendte er Moolaadé, af den senegalesiske filminstruktør Ousmane Sembène.

FGM påvirker omkring 140 millioner piger og kvinder, og mere end 3 millioner piger risikerer indgrebet hvert år. I år ligger WHO særlig fokus på den bekymrende trend, at det er sundhedsplejere der udfører indgrebet, og dermed bidrager til at legitimere og opretholde FGM.   

Vil du vide mere? Deltag i en Google+ Hangout d. 6. februar med UNFPA, UNICEF og andre eksperter fra bl.a. Kenya, Egypten og organisationen Tostan, som vil have en diskussion om FGM og de udfordringer vi står overfor. #endfgm http://bit.ly/WGlrCa