Klimahandling: Der er ikke nogen plan B

0
443
Emma Cassidy - Survival Media Agency

Emma Cassidy - Survival Media Agency

22.september 2014 – Hundrede tusinder af mennesker gjorde søndag opmærksom på det akutte behov for handling mod klimaforandringer. 2808 protester fandt sted i 166 lande og havde til formål at putte maksimalt pres på politikerne inden FN’s klimatopmøde. Klimamarchen er hermed den foreløbigt største i historien.

Budskabet for protesterne var meget klart: ’Skrid til handling mod klimaforandring nu.’

En af demonstranterne var tolvårige Marija Borozon, der for første gang deltog i en protestmarch: ”Verden betyder noget. Jeg vil derfor gerne redde miljøet,” sagde den unge demonstrant.

Den største march fandt sted i New York, hvor politikere, kendte, aktivister og den almene befolkning tog del i et storslået event, der understregede behovet for klimahandling. En af deltagerne var FN’s generalsekretær Ban-Ki-moon, der efter at have gået havde følgende kommentar:

”Jeg er overvældet over folkets styrke og energi og imponeret over, at folket taler med så stærk en stemme. Jeg håber, at denne passion vil smitte af på lederne når de mødes den 23. september.”

I morgen den 23.september mødes 120 af verdens ledere ved klimatopmødet, et møde, der har til formål at samle politisk vilje til en ny verdensomspændende aftale i 2015.

De nordiske lande har ligeledes været aktive i protestmarcherne.

I Sverige spillede vejrguderne arrangørerne et puds, da demonstrationerne i Stockholm fandt sted i silende regn, hagl og bragende tordenvejr. Alligevel dukkede flere hundrede mennesker op.

I Oslo mødte omkring 400 mennesker op til demonstrationerne, mens omkring tusind mennesker tog del i protesterne ved Nytorv i København.

Den største sucess i Norden var dog i Finland, hvor 1.200 mennesker dog del i begivenheden, selvom marchen var arrangeret af ti individer.

”Der er ingen tid at spilde. Hvis vi ikke skrider til handling nu, kommer vi til at betale dyrt i fremtiden. Der er ikke nogen plan B, for vi har ikke nogen planet B,” siger Ban-Ki-moon.

Relaterede artikler

Verden venter i spænding på åbningen af FN’s generalforsamling

Klimaforandring på dagsordenen i nye mål for bæredygtig udvikling

Små østater udstiller global sårbarhed

Naturkatastrofer driver tre gange så mange på flugt som militære konflikter