Konflikter: 15 minutters berømmelse i Twitter-tidsalderen?

0
20
Darfur. Foto: UNADMID / Albert Gonzalez Farran

Darfur. Foto: UNADMID / Albert Gonzalez Farran

Juni 2015 – I forbindelse med et topmøde husede Sydafrika for nyligt den sudanske præsident, Omar al-Bashir, til trods for, at han er efterlyst af den Internationale Straffedomstol (ICC) for at begå folkedrab og forbrydelser mod menneskeligheden. Med den sydafrikas afgørelse om at overskygge ICC’s dom, gjorde folkedrabet i Darfur  et comeback i verdens nyhedsoverskrifter for første gang i årevis.

Men lige så hurtigt emnet var om at finde sin vej tilbage på den globale radar, forsvandt det igen – da præsident Bashir forlade landet igen, tog de i Darfur med sig.

George Clooney i "Save Darfur" kampagne. Foto: Flickr / Hillary Dempster (CC BY NC 2.0)”Kan du huske Darfur?”, spurgte forfatteren Rob Crilly, forfatteren af bogen ”Saving Darfur”, for to år siden i en avisartikel. ”Du ved, da George Clooney blev ved med at plapre løs om, hvordan dette ikke måtte blive et nyt Rwanda? Det var store nyheder for noget tid siden – kan du huske det? Sikkert ikke.”

De sidste ti år har historien om Darfur været overskygget af andre konflikter og kriser. Disse spænder fra jordskælvet i Haiti, bådflygtninge i Middelhavet – til krige på Gazastriben, Ukraine, Syrien og Islamisk Stat, for ej at glemme Ebola-epidemien.

Selvom USA forsøgte at sælge Darfur som ”et folkedrab”, og hermed appellere til internationale konventioner om intervention, synes verdenssamfundet for længst at have mistet interessen.

Dette har dog ikke sat en stopper for skuespilleren og aktivisten, George Clooney, i sine bestræbelser på at sætte Darfur på dagsordenen.

”Efter denne pludselig stigning i opmærksomhed og bekymring, har verden mere eller mindre glemt alt om Darfur,” skrev Clooney, John Prendergast and Akshaya Kumar, alle aktive i Enough Project, i en lederartikel tidligere på året. ”Desværre har den sudanesiske regering ikke glemt om det.”

Regeringen, som er anklaget af ICC for at begå krigsforbrydelser og folkedrab siden 2004, kæmper stadig mod oprørere, mens befolkningen fortsat lider.

Meget har ikke ændret sig siden konflikten brød ud, konstaterer Clooney og hans kollegaer. Ifølge FN har kampene kostet mere end 30,000 menneskeliv og skabt to millioner internt fordrevne.

 Den ”nye norm”: multiple kriser

Imellemtiden har det internationale mediebillede skiftet opmærksomheden mod andre regioner, konflikter og kriser.

Foto: Flickr / Michele Benericetti (CC BY ND 2.0)I midten af juni pointerede FN’s seneste humanitære statusrapport, at FN’s årlige appel for international bistand er steget med 500 % over de sidste ti år.

Forskellen til tidligere kan forklares i et normskifte, konstaterer rapporten. Humanitære organisationer forventes nu at løse multiple kriser på én gang. Dog viser rapporten, at kun 26 % af de nødvendige midler var blevet udstedt.

“Der har ikke været så mange flygtninge, internt fordrevne og asylansøgere siden anden verdenskrig”, understregede FN’s generalsekretær Ban Ki-Moon i hans seneste verdensrapport, som blev præsenteret for Generalforsamlingen sidste september. ”Aldrig før har FN blevet bedt om at nå ud til så mange med nødhjælp”.

Aktivering af skyklapperne

Louise Riis Andersen, seniorforsker hos Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), forklarer UNRIC, at de fleste af verdens konflikter er ”glemte” eller oversete: sådan har det altid været og sådan vil det fortsætte med at være. 

Darfur. Foto: FN-Foto / Albert Gonzalez Farran”Der er tilsyneladende grænser for hvor mange konflikter det internationale samfund kan holde fokus på ad gangen,” siger Andersen, ”Og – måske med undtagelse af Israel Palæstina konflikten –grænser for, hvor længe en given konflikt kan forblive højt på den globale dagsorden. At det forholder sig sådan afspejler en blanding af globale realpolitiske forhold – magt og interesser – og mere almenmenneskelige begrænsninger. Det er fysisk umuligt for politikere og medier at prioritere alting højt. Når nye kriser opstår, er der en klar tendens til at gamle problemer skubbes i baggrunden – også selvom der ikke er sket nogle reelle forandringer ’on the ground’. ”

Thórir Guðmundsson, kommunikationsdirektør for Røde Kors i Island, pointerer også, at konflikter i løbet af de sidste årtier i høj grad er interne og karakteriseret af sammenstød og vedvarende spændinger. ”Krige, uanset om de har en klar slutning, lader til at være et tilbagevende træk i historien,” siger Guðmundsson, en korrespondent, som tidligere har rapporteret nyheder i brændpunkter som Irak, Yemen, Centralafrikanske Republik, Columbia og Afghanistan for at nævne nogle få eksempler. ”Dette betyder, at det er svært at fokusere på én humanitær krise ad gangen.”

Hvorfor denne og ikke den anden?

Det er svært at sige hvorfor nogle konflikter får mere opmærksomhed end andre. Strategisk, geopolitisk indflydelse spiller bestemt en afgørende rolle hvad angår at tiltrække international opmærksomhed, humanitær assistance, politisk og måske endda militær intervention.

Foto: Flickr / Jordi Bernabeu Farrús (CC BY 2.0)“Men præcis hvad der skal til for at være ’strategisk vigtig’ varierer fra konflikt til konflikt og over tid”, siger Andersen. “Nogle gange handler det helt basalt om kontrol med naturressourcer eller om at sikre adgang til f.eks. militære baser eller installationer. Men ofte er der også mere komplekse spørgsmål om regionale og globale magtforhold og ideologi på spil. Det betyder omvendt, at hvis en konflikt ’kun’ går ud over de mennesker, der bor i området og ikke risikerer at sprede sig til nabolandene, er et meget vanskeligt at skabe og fastholde et internationalt engagement. ”

Sociale medier og det ændrede narrativ

Medier får en stigende betydning. Krige, såvel som hjælpeoperationer er i høj grad udført både i marken, men også på nettet. Den teknologiske og digitale spredning af internet, mobiltelefoner, gør at nyheder på sociale medier kommer hurtigere frem nu, end nogensinde før i menneskets historie.

Foto: Flickr / Kate Mereand Sinha (CC BY 2.0)I løbet af de sidste par år, er det som om at konflikter og kriser har en levetid på femten minutter; den ene dag er det krigen på Gazastriben og jordskælvet i Haiti, den næste er det borgerkrigen i den Centralafrikanske Republik, Sydsudan. De går alle sammen i glemmebogen, så snart fokus skiftes til Islamisk Stat, Nepal og Ebola.

”Jeg er ikke sikker på, at sociale medier radikalt har forandret mediebilledet,” siger Guðmundsson. ”Men måske er det deres natur, at bidrage til at tænke på kort sigt.”

Medierne er altid på udsigt efter interessante historier, og nogle regioner og universelle ideer tiltrækker mere opmærksomhed andre, desuagtet deres strategiske vigtighed. Darfurs geografiske placering har tydeligvis ikke ændret sig, og olien er der stadig; omend til en lavere pris.

En anden afgørende faktor bestemmende for hvorfor nogle historier bliver kasseret, mens andre varer ved: ”narrativer ændrer sig”, fremhæver Darfur-forfatteren, Crilly.

”Nu foregår kampene i høj grad mellem arabiske stammer”, skriver han. ”Hvis krigen nogensinde har været sort-hvid, god mod ond, så har den så sandelig ændret sig nu.

Drabene fortsætter, men nu ser verden ikke længere med.”

Artiklen indgår som en del af UNRIC’s nyhedsbrev.