Ligestilling og ligebehandling – vand og sanitet

0
411
biodiversewater

biodiversewater

1. november, 2013 – FN’s medlemsstater må sikre, at post-2015 udviklingsdagsordenen tager fat på uligheden, som forhindrer millioner af mennesker fra at få adgang til basale tjenester som adgang til rent vand og ordentlig sanitet.

Den fælles erklæring fra UNICEF, Kontoret for FN’s Højkommissariat for menneskerettigheder, Friends of Water og specialrapportøren for menneskerettighederne til rent vand og sanitet opfordrede lande til at grundlægge den nye udviklingsdagsorden på principperne om ligestilling og ligebehandling.

Erklæringen blev givet forud for en paneldiskussion i FN’s Hovedkvarter om at måle ulighed i post-2015 udviklingsdagsordenen, organiseret af Finlands faste mission ved FN og Specialrapportørens kontor.

”I dag tilslutter jeg mig dem, der efterspørger, at post-2015 udviklingsdagsordenen tager fat på ulighed. Vi skal nedlægge de mangeartede og systematiske forhindringer, som marginaliserer de mest sårbare medlemmer af samfundet, så vi kan opnå en værdigt liv for alle,” sagde Vice-Generalsekretæren, Jan Eliasson.

Han bemærkede, at mens 2015-målet om at sørge for adgang til forbedrede vandkilder er opnået, er der stadig 768 millioner mennesker, som ikke har adgang til sikker drikkevand. Derudover praktiserer 1 milliard mennesker stadig afføring i det fri på grund af mangel på ordentlige toiletter.

”De fattige mangler ikke kun adgang til rent vand, de betaler ofte også mere for den begrænsede adgang, de har,” sagde han. ”I hele udviklingsverdenen kan mennesker, som lever i slumkvarterer, betale op til ti gange mere for deres vand end beboere i byer som New York eller London.”

Adgang til rent vand og sanitet er specielt vigtigt for kvinder. Intet emne berører kvinders liv – specielt fattige kvinder i byerne – så intimt som adgang til sanitet. I bosættelser med lave indkomster, hvor der ikke er individuelle toiletter, må kvinder stå i kø i længere perioder for at få adgang til offentlige toiletter; nogle må udholde ydmygelsen af at blive nødt til at lave afføring i det fri, hvilke udsætter dem for risikoen for seksuel chikane og overfald.