METRO slutter sig til FN’s kampagne mod klimaforandringer

0
440
Metro photochallenge

Metro photochallenge

 

13.august 2014 – UNRIC er glade for at annoncere, at FN har indgået et globalt samarbejde med METRO om klimaforandringer.

 

I forbindelse med FN’s klimatopmøde den 23. september ved FN’s hovedkvarter i New York, vil Metro International kickstarte den 10. udgave af Metro Photo Challenge, verdens største internationale fotokonkurrence.

 

Konkurrencen vil blive promoveret i aviser i 24 lande til 18 millioner læsere og af FN’s informationskontorer rundt omkring i verden. Samarbejdet med FN giver metropolitanere rundt omkring i verden en enestående chance for at deltage i en kampagne om en meget vigtig global udfordring.

 

Konkurrencen er åben for alle. Årets tema ”Min Grønne By” er blevet valgt i samarbejde med FN-klimaforandringsholdet. Yderligere information om ”Metro Photo Challenge” samt tema, kategorier og præmier vil blive annonceret på dagen for lanceringen af projektet (d.23. september). 

 

FN’s Generalsekretær Ban-Ki-moon, har for nylig udtalt: ”Klimaforandringer er ikke en problem, der ligger langt ude i fremtiden. Forandringer sker lige nu og her og har vidtrækkende konsekvenser.”

 

Afsane Bassir-Pour, der er leder af FN’s informationskontor i Bruxelles tilføjer, at ”Forandringer i imødekommelsen af disse problemer er på vej”. Hun mener videre, at METRO Internationals beslutning om at dedikere den 10. Metro Photo Challenge til kampagnen mod klimaforandringer, er et tegn på denne forandring.

 

METROs globale marketings direktør, Fransisco Contreras, har udtalt følgende:

 

”Vores hovedmålsætning er altid at aktivere og motivere vores læsere med udfordrende emner. I METRO er vi glade og meget spændte på at have FN som partner til dette års Metro Photo Challenge. Vi mener, at samarbejdet vil inspirere vores læsere og fotografer fra hele verden til at deltage i dette års konkurrence.”

 

METRO PHOTO CHALLENGE

 

Metro Photo Challenge blev for første gang afholdt for ti år siden i Sverige og blev for første gang en international konkurrence i 2007. Konkurrencen er med årene blevet en vigtig og meget prestigiøs begivenhed for professionelle og amatør fotografer. I 2013 indsendte 40.000 fotografer mere end 120.000 billeder. Herved er Metro Photo Challenge verdens største fotokonkurrence.

 

FN’s 2014 KLIMATOPMØDE

 

FN’s generalsekretær Ban-Ki-moon har i år indkaldt til et klimatopmøde for at opmuntre til en mere ambitiøs klimadagsorden. Topmødet er således tiltænkt til at være en offentlig platform for ledere til at sprede budskabet om at reducere CO2 udledninger og for at skabe mere politisk opbakning til en juridisk bindende aftale i 2015. Det er ambitionen, at 2015-aftalen skal begrænse temperaturstigningerne til mindre end to grader.

 

OM METRO INTERNATIONAL

 

Metro er den største internationale avis i verden. Metro bliver udgivet i mere end 150 større byer i 24 lande i Europa, Nord- & Sydamerika og Asien. Metro har et unikt globalt image, der gør, at de tiltrækker et ungt, aktivt, veluddannet og metropolitansk publikum på over 18 millioner daglige læsere.

Tilmeld dig her