22. november 2012. Under næste uges klimakonference i Doha, advarer en ny FN-rapport om, at udledning af drivhusgasser stadig er stigende. Rapporten hedder Emissions Gap Report og er udarbejdet af FN’s Miljøprogram (UNEP) og European Climate Foundation. De understreger, at vi bliver nødt til at hæve ambitionsniveauet, hvis vi vil sænke vores udledning af drivhusgasser.
Aktuelle globale udledninger er allerede nu betydelig højere end målsætningen om to grader celsius i 2020 og stiger stadig. Stigningen i den globale udledning tog fart igen efter den økonomiske nedtur mellem 2008 og 2009. Vurderingen viser tydeligt, at hvis landene opfylder deres løfter, vil det hjælpe med at reducere udledningen til under, hvad rapporten kalder Business as Usual (BaU) niveau i 2020, men ikke til et niveau som er i overensstemmelse med det aftalte to-graders-mål, og vil derfor betyde et væsentlig ”udlednings-forventningskløft”.
Set fra et teknisk synspunkt kan man slå bro over forventningskløftet inden 2020, men udfordringen er handlingernes hastighed. Rapporten fremhæver konkrete, internationalt koordinerede måder at imødekomme problemstillingen på; ved at forhøje nuværende nationale løfter om reduktion af udledning til den højere ende af skalaen, ved at bringe mere ambitiøse løfter på bordet og ved at indføre strenge regnskabsregler over udledning.
Et stigende antal af politikker på nationalt og lokalt niveau bliver implementeret i lande og har vist sig at være effektive til at reducere udledning. Mens disse politikker varierer fra land til land, viser de, at ambitiøse nationale eller lokale tiltag drevet af prioriteter såsom stimuleringen af innovation og økonomisk vækst, styrkelse af den nationale energisikkerhed eller forbedring af folkesundheden, kan føre til store reduktioner i udledningen af drivhusgasser.
For, at den intensiverede indsats skal være vellykket, er det nødvendigt at skræddersy politiske tiltag til lokale økonomiske, finansielle, sociale og institutionelle kontekster. Regelsæt og standarder har vist sig at være mest succesfulde, hvor regeringsimplementering og –håndhævelse generelt er accepteret. Nationale og lokale interesser, bredere end klimahensyn, er ofte drivkraften bag vellykkede politikker.
Drivhusgasser vil være en vigtig del af dagsordenen på konferencen i Doha og ifølge Chefsekretæren for FN’s Rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC), Christiana Figueres ”Regeringer som mødes i Doha til COP18 bliver nu nødt til med det samme at implementere allerede eksisterende beslutninger som vil medfører en nemmere overgang mod en mere robust verden med mindre kulstof”.
