”Min datter er ikke til salg”: at undslippe børneægteskaber i Moldova

0
469
romagirl mainpic

romagirl mainpicRomakvinder og -piger er blandt de mest udsatte grupper i Moldova – diskrimineret både på grundlag af deres etnicitet og køn.

7.10.2016 – I et roma-samfund i Moldova har børne- og tidlige ægteskaber, ikke-planlagte graviditeter og ansvar overfor småbørn resulteret i et svimlende frafald fra skolen på hele 56 procent. I gennemsnit tilbringer roma-piger mindre end fire år på skolebænken i sammenligning med et gennemsnit på 11 år for ikke-roma-piger. Men én roma-familie udfordrer denne kulturelle norm ved at nægte et tvangsægteskab efter voldtægt.

Den 12-årige roma-pige, Svetlana*, var på vej hjem fra skole, da et 17 år gammelt fjernt familiemedlem insisterede på at give hende et lidt i sin bil. Efter den dag fandt Svetlanas mor hende ofte grædende. Det var først, da Svetlanas familie tog hende til en læge, at de indså, at Svetlana var blevet voldtaget.

Svetlana tilhører en roma-familie, og de uskrevne regler i dette samfund foreskriver, ar ingen anden roma-mand nu vil gifte sig med hende. Traditionen tro skulle Svetlana beskrive sin voltægtsoplevelse ned til den mindste ulidelig detalje til en gruppe lokale kvinder. Derefter hørte romaernes Criss – romaernes domstol – begge parters historie. Det var først, da Svetlanas familie truede med at melde det til politiet, at gerningsmanden til sidst indrømmede, at han var skyldig. Domstolen dømte ham til enten at gifte sig med Svetlana eller betale en sum penge til hende familie for at have stjålet hendes mødom.

”Vi kunne ikke acceptere pengene,” sagde Svetlanas mor, Nona*. ”Min datter er ikke til salg. Men samtidig kan vi heller ikke lade hende gifte sig som 12-årig. Hvad med hendes barndom, hendes drømme? Hvad var chancen for, at sådan et ægteskab ville vare ved? Vores beslutning overraskede samfundet, men vi vidste, at det hun havde mest brug for var, at vi stod ved hendes side og lod hende blive hos sin familie, omringet af kærlighed.”

Romagirlpic2 resizedSvetlanas familie besluttede ikke at anmelde forbrydelsen til politiet for at beskytte Svetlana fra yderligere psykologisk stress, og i modsætning til mange andre roma-piger fortsatte Svetlana med at gå i skole. Hendes lærere hjalp med helingsprocessen og opfordrede hende til at fortsætte sin uddannelse.

”Hun ønsker at gå på universitet en dag, og vi vil støtte hende. Jeg ved, at vi tog den rigtige beslutning ved at nægte tvangsægteskab efter voldtægt, og hele hendes liv vil blive bedre på grund af det. Hun vil studere, hun vil have et job. Hun vil være lykkelig,” siger Nona, Svetlanas mor.

”Vold mod kvinder er endemisk i Moldova, og i tilfælde som Svetlanas er det en dobbeltforbandelse: voldtægt efterfulgt af et tvangsægteskab,” siger Corneliu Eftodi, national-program Officer hos UN Women i Moldova. ”UN Women arbejder med roma-kvinder for at hjælpe dem med at overvinde deres ubehagelige oplevelser med vold og kunne blive rollemodeller, der kan støtte andre kvinder i deres lokalsamfund.”

Med tilskud fra UN Women afprøver partnere fra civilsamfundet i hele Moldova nye metoder til at stoppe volden mod kvinder og piger – alt fra at tilskynde rollemodeller til at skabe retfærdighed for børne-overlevende  og arbejde med unge mænd, politifolk og religiøse ledere for at forhindre vold i hjemmet. UN Women støtter også roma-kvinders politiske aktivisme.

* Navne er blevet ændret for at beskytte identiteterne af de berørte personer.