Myanmar: WFP’s fødevarehjælp når over 400.000

0
369

WFPhjælp

YANGON 28.8.2015 – FN’s Fødevareprogram (WFP) har sikret livsvigtig mad til mere end 408.000 mennesker ramt af oversvømmelserne i Myanmar siden nødhjælpsindsatsen begyndte 2. august – mindre end 48 timer efter at præsidenten erklærede landet i katastrofetilstand.

“WFP har støttet Myanmars regering i indsatsen for at redde liv gennem humanitær fødevarehjælp, herunder støtte til mange mennesker, der kun kan nås til fods, efter at oversvømmelser og jordskred har ødelagt veje i hele landet,” siger WFP’s landedirektør og repræsentant, Dom Scalpelli. “Det er en stor bedrift, og jeg vil gerne takke vores samarbejdspartnere og donorer for deres støtte.”

Mere end 2.500 tons mad er indtil videre leveret til oversvømmelsesramte områder takket være tilbud om fri transport fra regeringen og lokale flyselskaber (Air Bagan, Air KBZ, Golden Myanmar Airlines og Myanmar National Airlines).

Siden begyndelsen af august er flere end 1,7 millioner mennesker i Myanmar blevet ramt af omfattende oversvømmelser og jordskred på grund af kraftig monsunregn. Infrastruktur, afgrøder, forretninger, fødevarebutikker, hjem, boliger, jord og andre bygninger og anlæg er blevet alvorligt ødelagt af naturkatastrofen.

WFP arbejder på, i samarbejde med regeringen, andre FN-organisationer og NGO’er, at nå frem til flere end 440.000 mennesker med fødevarebistand i Bago, Chin, Kachin, Kayin, Magway, Mon, Rakhine og Sagaing inden begyndelsen af ​​september. De, der er ramt af oversvømmelserne, får en månedsration af ris, bønner, madolie, og salt. I nogle tilfælde vil de også få en uges forsyning af højenergi-kiks.

WFP’s katastrofeindsats kan fortsætte frem til juli 2016. Dog har den akutte indsats påvirket andre WFP-programmer i landet. En begrænset mængde fødevarer i Myanmar og mangel på finansiering betyder, at flere indsatser i landet er midlertidigt suspenderet eller reduceret, for at WFP kan fokusere på de mest sårbare mennesker – dem der er berørt af oversvømmelserne.

WFP har set sig nødsaget til midlertidigt at suspendere skolemadsprogrammer, ernæringsprogrammer for gravide og ammende mødre, madrationer til mennesker med HIV og tuberkulose og andre samfundsaktiver. Desuden vil rationerne til fordrevne i staterne Kachin, Rakhine og Shan blive reduceret. I august vil internt fordrevne modtage en fuld ration ris, men ingen bønner, madolie eller salt. Underernærede børn vil dog ikke blive påvirket af de midlertidige foranstaltninger. De vil fortsat modtage en fuld ration af ekstra nærende fødevaretilskud.

WFP appellerer om yderligere ressourcer for kunne fortsætte katastrofearbejdet. Der er nu akut behov for DKK 80 millioner for at imødegå de behov, oversvømmelserne har skabt. Beløbet er udover de DKK 110 millioner, der er brug for indtil udgangen året for at imødekomme de aktuelle fødevarebehov gennem programmer, der ikke er relaterede til oversvømmelserne.

Katastrofeindsatsen i forbindelse med oversvømmelserne er indtil videre blevet støttet af både nye og tidligere bidrag fra Australien, Canada, Danmark, EU, Japan, Myanmar, New Zealand, Norge, Schweiz, Storbritannien, Tjekkiet, Tyskland, USA samt Japan Association for WFP, FN’s Centrale Nødhjælpsfond og den private sektor.

 

Læs mere om WFP’s nødhjælpsarbejde i Myanmar her:
https://www.wfp.org/content/myanmar-emergency-response-floods

WFP er verdens største humanitære organisation, der bekæmper sult på verdensplan, leverer fødevarehjælp i nødsituationer og arbejder med lokalsamfund for at forbedre ernæring og opbygge modstandskraft. Hvert år hjælper WFP omkring 80 millioner mennesker i 80 lande.

For yderligere information, besøg: da.wfp.org
For yderligere information kontakt venligst:
Anne Poulsen, WFP/København, Mob. +45 4050 3993