12.12.2016 – For unge afghanske piger som 13-årige Palvashey, der bor som flygtning i den fjerntliggende Pakistanske landsby, Kot Chandana, ender uddannelsen som regel på deres 14. fødselsdag.
Deres midlertidige skole – en ombygget sundhedsklinik – har kun fem rum, mens møbler, skolematerialer og ressourcer er yderst begrænsede. Den manglende plads og undervisningsmaterialer betyder, at yngre børn prioriteres af lærerne, og de ældre er nødt til at ofre deres skolegang i slutningen af ottende klasse. Men alt dette er nu ved at ændre.
Den afghanske lærerinde, Aqeela Asifi, som vandt Nansens Flygtningepris i 2015 for sit engagerede arbejde omkring uddannelse til flygtninge-pigebørn, har nu udvidet denne lille skole i Kot Chandana ved hjælp af nogle af de 100.000 US Dollars, hun fik i forbindelse med prisen.
Under båndsskæringsceremonien for indvielsen af den nye bygning i september 2016 fortalte Aqeela Asifi om sin motivation; ”Mine elever bad altid om det samme – at kunne fortsætte deres uddannelse forbi ottende klasse,” sagde hun og tilføjede, at ”Nu kan vi gøre denne drøm til virkelighed.”
Takket være Aqeela Asifis investering på mere end 64.000 US Dollars i tre nye klasseværelse, et toilet, og et fuldt udstyret videnskabslaboratorium, har den første klasse bestående af niende-klassespiger et sted at fortsætte deres undervisning. Nye lærere er blevet ansat, bøger og undervisningsmaterialer købt, mens klasseværelserne er blevet indrettet med skriveborde, stole og en tavle – og det er alt dette, der vil muliggøre, at Palvashey og mange andre piger kan føre deres ambitioner ud i livet. Palvashey fortæller: ”Selvom engelsk er mit yndlingsfag i skolen, ønsker jeg at blive læge og redde en masse liv”.
I Afghanistan eksisterer en af de største og mest langvarige flygtningekriser i verden. Blandt de 1,34 millioner afghanske flygtninge, der bor Pakistan, er næsten halvdelen af dem børn. Adgang til uddannelse anses for at være et vigtigt redskab for at opnå en vellykket hjemsendelse, genbosættelse eller lokal integration.
Ifølge en rapport udgivet i september af FN’s flygtningehøjkommissariat (UNHCR) har mere end halvdelen – 3,7 millioner – ud af de 6 millioner børn i skolealderen, der er under FN’s mandat på verdensplan, ingen skole at gå i.
Omkring 1,75 millioner flygtningebørn går ikke i folkeskole, og 1,95 millioner unge flygtninge er ikke i gymnasiet, lyder det ifølge rapporten. Flygtninge har fem gange større sandsynlighed for at være ude af skolen end, hvad der gør sig gældende for det globale gennemsnit, alt imens kun en brøkdel – nemlig én procent – tager en videregående uddannelse.
Skoleudvidelsen i Kot Chandana markerer endnu en vigtig milepæl for Aqeela Asifi, som flygtede fra den afghanske hovedstad, Kabul, sammen med sin mand og to små børn tilbage i 1992. Hun var blot 26, da hun ankom til denne fjerntliggende flygtningelejr i Punjab-provinsen i Pakistan, uden nogen idé om, at hun ville tilbringe årtier af sit liv som flygtning.
Fra den ydmyge start med et lånt telt og håndskrevne tekster har Aqeela Asifi etableret en lille skole og hjulpet mere end 1.000 skolepiger igennem ottende klasse.
Og nu er hun et skridt tættere på at nå sin egen drøm; at vende tilbage til sit hjemland, Afghanistan, for at hjælpe hjemvendte flygtninge med at genopbygge deres liv. Hun har planer om at anvende den resterende andel af Nansen-præmiepengene til at etablere små uformelle læringscentre i Kabul til børn, der er gået glip af skolegang, mens de var i eksil.
”Hvis du ønsker at hjælpe folk, tror jeg, at den bedste ydelse man kan tilbyde samfundet er at hjælpe til med uddannelse,” bemærker Aqeela Asifi.
