Nelson Mandelas kamp for ligestilling

0
914
mandela

mandela

17. juli 2013 – Rolihlahla Mandela blev født i 1918 og har levet et turbulent liv, hvor han indædt har kæmpet for ligestilling, anti-kolonialisme og fred. Mandela bliver ofte henvist som faderen af den sydafrikanske nation og har modtaget adskillige hædrer for hans arbejde, deriblandt Nobels Fredspris i 1993. Den 18. juli, på hans fødselsdag, markerer vi den internationale Nelson Mandela Dag. Dagen er ment til at vise respekt og anerkendelse for Mandelas arbejde for fredskabelse og frihed og for at fejre hans livsbedrifter.

De tidlige år    

Rolihlahla Mandela blev født ind i Madiba-klanen i Sydafrika i 1918. Han gik på en skole i en lille landsby ved navn Qunu, hvor hans lærer gav ham hans kristne navn ”Nelson”. Mandela fortsatte sin uddannelse og valgte at studere kunst og jura på universitetet.

Hans politiske liv

Mandela blev i stigende grad involveret i anti-kolonial politik i 1940’erne og hjalp med at danne et ungdomsforbund for bevægelsen African National Congress (ANC) i 1944. Da det ledende parti i Sydafrika begyndte at indføre apartheid politikker, sørgede Mandela for at hans stemme blev hørt i den såkaldte Defiance – kampagne i 1952. Kampagnen var en national civil ulydighedskampagne der gik op imod de love der var uretfærdige og diskriminerende. Mandela blev sammen med 19 andre idømt en straf på ni måneders hårdt straffearbejde som følge af deres involvering i kampagnen.

Da Mandela arbejdede som advokat blev han gentagne gange arresteret for oprørske aktiviteter, og blev for første gang forbudt at føre praksis i slutningen af 1952. Han blev i 1955 arresteret i et landsdækkende politifeje og blev stillet for retten med anklage om forræderi i den såkaldte ”Treason Trial”, hvor 155 andre også var under anklage. Han blev dog i sidste ende frifundet i 1961.

Den 21. marts 1960 dræbte politiet 69 ubevæbnede mennesker under en demonstration, der efterlod landet i en undtagelsestilstand og med at ca. 18.000 demonstrerende blev anholdt af regeringen. ANC og den nationalistiske bevægelse, og mindre politiske parti, Pan Africanist Congress (PAC), blev efterfølgende bandlyst og Mandela gik under jorden. I juni 1961 blev han bedt om at lede en bevæbnet kamp for en ny ikke-diskriminerende forfatning, hvorefter Mandela oprettede en militærisk fløj af ANC ved navn Umkhonto we Sizwe (Nationens Spyd), på trods af hans forpligtigelse til ikke voldelige metoder.

Fængsling

Nelson Mandela forlod Sydafrika for at søge støtte til en væbnet kamp mod regeringen og modtog selv militærtræning i Marokko og Etiopien. Da han kom tilbage blev han sigtet for at forlade landet ulovligt og for at opfordre til strejker. Mandela blev idømt fem års fængsel. I oktober 1963 blev Mandela og ni andre ledere af ANC stillet for retten i den såkaldte ”Rivonia sag”, hvor anklagen lød på konspiration og sabotage med formål at vælte det siddende apartheidstyre. Retssagen fik sit navn efter byen Rivonia hvor Mandela blev anholdt. De tiltalte stod over for en mulig dødsstraf for at lede en bombningskampagne mod mål tilhørende regeringen. Mandela og syv andre blev senere fundet skyldige og idømt livsvarigt fængsel. Mandela tilbragte 27 år i fængsel inden han blev løsladt i 1991, efter at ANC og PAC ikke længere var bandlyste, og som følge af civile lobbygruppers indsats.

Livet efter fængsel

Efter hans løsladelse blev Mandela valgt til præsident for ANC og fortsatte hans kamp mod hvid minoritetsstyre. Han blev på demokratisk vis valgt til Sydafrikas første sorte præsident i 1994, og forsøgte derefter at nedbryde racemæssige spændinger i landet. Mandela trådte tilbage i 1999 efter én embedsperiode og har fortsat hans bestræbelser for demokrati, lighed og fred lige siden, især gennem Nelson Mandela Fonden. Han blev senere overrakt Nobels Fredspris i 1993 og hans kamp for lige rettigheder tjener i sandhed som en stor inspiration.

Kilder: Nelson Mandela Foundation (http://www.nelsonmandela.org/ ), Mandela Day (http://www.mandeladay.com/ ), Nelson Mandela International Day (http://www.un.org/en/events/mandeladay/index.shtml)