Det fattige, bjergrige land Nepal har oplevet flere katastrofer i fem år. I 2015 blev landet ramt af tre enorme jordskælv. Nu er landet under lockdown på grund af COVID-19-pandemien. I 2015 var Vibeke Andrea Sefland midt i Himalaya, da det første jordskælv brød ud. Nu er den tidligere FN-soldat kommandant over et børnehjem for gader drenge i Kathmandu.
Nepal har otte af de ti højeste bjerge i verden. I 2015 havde Vibeke Andrea Sefland, kaptajn for det norske forsvar og en af verdens mest erfarne kvindelige bjergbestigere, netop afsluttet en et-årig mission for FN som observatør på Golanhøjderne mellem Jordan, Syrien, Libanon og Israel. Efter denne opgave ansøgte hun om orlov fra forsvaret for at realisere en stor drøm: At bestige verdens højeste bjerg, Mount Everest.
Den 25. april 2015 befandt hun og resten af klatreteamet sig på en gletsjer beliggende i kløften mellem de tre bjerge i Mount Everest, Lhotse og Nuptse. De var på 6.200 meter, da alt omkring dem begyndte at ryste og rangle.
“Jeg hører, at der først er et jordskred fra Everest-muren. Og så hører jeg, hvad jeg synes er et ekko fra Nupthse-muren. Men det var ikke et ekko. Der var også et sneskred, og begge var på vej mod mig” siger Vibeke i et interview med UNRIC.
Hvad hun ikke vidste var, at det var et jordskælv, der havde udløst sneskredene. Hun og resten af holdet var heldige. De blev taget af sneskredet, der kom fra Everest-muren, men blev kun dækket af et tyndt lag sne. Andre var ikke så heldige.
I alt døde 22 mennesker på og omkring Mount Everest, og over hundrede blev såret.
Oppe i bjergene vidste de imidlertid intet om, hvor hårdt Nepal var blevet ramt af jordskælvene. Næsten 9.000 mennesker døde, og 22.300 blev såret. Hele landsbyer blev jævnet med jorden. Tre millioner mennesker mistede deres hjem, og 700.000 faldt under fattigdomsgrænsen.
“Vi boede i vores lille boble. Vi vidste ikke noget om, hvad der skete udenfor” siger Vibeke.
På mission for WFP (Verdens fødevareprogram)
Vibeke besluttede at blive i Nepal og hjælpe med genopbygningen. Hun været på mission i hele verden for det norske forsvar og FN: i Sydsudan, Libanon, Tchad, Kosovo, Irak og Syrien. Hun har rejst i mere end 80 lande og kunne nu bruge sin ekspertise og erfaring til at hjælpe landet tilbage på fødderne.
Jordskælvene, der opstod den 25. og 26. april og 12. maj, ødelagde infrastrukturen i allerede vanskelige at nå områder i Nepal. Ikke langt fra jordskælvets episenter, Madre, åbnede Vibeke det kollapsede Larke-pas på vegne af FN’s verdens fødevareprogram (WFP).
“De havde brug for nogen, der kunne lede operationen ved at åbne et bjergpas på 5100 meter. Der var 62.000 tons mad tilbage. Jeg hyrede 200 muldyr og 20 muldrivere” Siger Vibeke ivrig.
I Helambu-regionen oprettede hun et alarmcenter med forsyninger og medicinsk assistance og hjalp WFP med at identificere behovet for hjælp. Der mødte hun også landmandens søn og naturelsker Lucky, der arbejdede som frivillig for Verdens naturfond, der siden er blevet hendes berømthed og tilhænger i Nepal.
Lucky og gadebørnene
Vibeke endte med at blive i Nepal i et halvandet år. Hun byggede skoler, leverede lægehjælp og distribuerede forsyninger. Efterskælene var tunge og hyppige, så hun boede i telte på rismarker, så ingen bygninger ville falde over hende.
Da ting langsomt men sikkert begyndte at stabilisere sig for indbyggerne i det bjergrige land, opdagede Vibeke en anden, der havde brug for hjælp: gadebørnene i Kathmandu.
Det anslås, at der er omkring 5000 gade børn i Nepal. Størstedelen er drenge, der slipper for fattigdom og vold derhjemme. På gaden bliver de ofte ofre for fysisk vold og seksuelt misbrug, og mange ender med at ty til stoffer som limet Dendrite.
I samarbejde med Lucky og den svenske organisation WeCare, der også finansierer et hjem for gadepiger, blev Sefland i 2016 leder af et hjem for otte gadenrenge fra 4-16 år, der har forældre, men ikke kan genforenes med dem.
Nepal i COVID-19 lockdown
Den 23. marts 2020 sendte Lucky denne besked til Vibeke:
«I dag kom en person fra Frankrig til Nepal smittet med Corona».
Den næste dag blev hele Nepal og alle landets 30 millioner indbyggere placeret i lockdown. Grænserne blev lukket, og alle internationale fly aflyst. Skoler, butikker, fitnesscentre og biografer måtte alle lukke deres døre. I øjeblikket har Nepal 2.300 registrerede tilfælde af smittede og ni døde af coronavirus.
Det antages, at det fattige lands økonomi, der er så afhængig af dets bjergturister, vil blive hårdt påvirket af COVID-19-pandemien. En fjerdedel af Nepals befolkning lever under landets fattigdomsgrænse, og der er stadig mange, der bor i de midlertidige krisecentre, hvor hjælpearbejdere som Vibeke hjalp med til at opbygge for fem år siden.
Under sådanne omstændigheder er det vanskeligt at følge myndighedernes regler for infektionsbekæmpelse.
Vibekes gadedrenge har ikke været uden for børnehjemmet i over to måneder. I modsætning til mange andre børn var de heldige nok til at afslutte deres eksamener inden skolerne lukkede, men deres situation illustrerer ikke desto mindre, hvor vanskeligt det er for børn at følge undervisningen, når de skoler er lukket.
UNICEF anslår, at 1,5 milliarder børn i foråret ikke har haft noget klasseværelse at gå til. Aldrig har så mange børn været forhindret i at gå i skole nu under COVID-19-pandemien.
Vibekes drenge har ikke adgang til internettet andet end via en mobiltelefon og har ingen lærebøger. Digital læring er ikke en mulighed for disse børn.
I øjeblikket arbejder Vibeke som instruktør ved forsvarets vinterskole, NATO’s Center for Cold Weather Operations. Derfor kan hun ikke være i Nepal med drengene på børnehjemmet, og pandemien gør det umuligt for hende at besøge dem.
I stedet snakker hun med dem på FaceTime næsten hver dag.
“Jeg savner mine fyre, smiler Vibeke og viser videoer på hendes smartphone af drengene, som danser og synger, og billeder af det rum, de otte tidligere gadedrenge skal boltre sig på: en gårdsplads, en stue, et soveværelse og tagterrassen”
