Nordiske fredsbevarende styrker i Mali

0
455
Mali FN foto/Marco Dormino

Mali FN foto/Marco Dormino

18. februar 2014 – I dag blev det klart, at Sverige skal bidrage til FN’s fredsbevarende styrker i Mali, med en efterretningsstyrke på op til 200 personer. Svenskerne kommer blandt andet til at være ansvarlige for signalsøgning og overvågningsaktiviteter, udført af ubemandede luftfartøjer.

Mali var i mange år et fungerende demokrati, men blev udsat for et statskup i 2012 af en gruppe officerer i militæret, som var utilfredse med myndighedernes respons på oprørerne i det nordlige Mali. Den efterfølgende konflikt mellem sekulære tuareg-oprørere, ekstreme islamister og Malis regeringshær har sendt hundredtusinder på flugt, og begge sider har begået grove overtrædelser af menneskerettighederne.

I april 2013 vedtog FN’s Sikkerhedsråd enstemmigt at oprette FN-operationen – United Nations Multidimensional Integrated Stabilization Mission in Mali (MINUSA). Dette FN-engagement har gjort det muligt at sikre både finansiering, og vigtige militære elementer i arbejdet med at løse den betændte konflikt.

Den svenske FN-styrke kommer til at slutte sig til sine nordiske naboer fra Norge og Danmark, som allerede har haft udsendte tropper i landet, henholdsvis siden juni 2013 og begyndelsen af 2014.

På trods af en intens indsats fra de nordiske udsendte, og Frankrigs antiterroroperationer i landet og fredsbevarende militærstyrker fra flere afrikanske lande, er situationen stadig kritisk i Kidal-regionen. Selvom resten af Mali gradvist har stablet sig på benene igen efter urolighederne er der fortsat betydelige spændinger i Kidal, som potentielt kan destabilisere den skrøbelige fred som har lagt sig over resten af landet.