Ny rapport fra FN’s højkommissær for flygtning

0
447
title

titleKlimaændringer, tørke, mangel på og ulige fordeling af ressourcer påvirker verdens flygtningestrøm mere end nogensinde før viser en ny rapport fra FN’s højkommissær for flygtninge (UNHCR).

Rapporten er blevet udarbejdet i perioden januar 2008 til juni 2009 og beskriver de største tendenser og udfordringer i forhold til beskyttelse, assistance og mulige løsninger for flygtning, statsløse mennesker og andre nødlidende.

Øget antal flygtning

34,4 millioner mennesker var under UNHCR’s opsyn ved indgangen til 2009. 10,5 millioner var flygtning. Antallet af statsløse mennesker lå på 6,6 millioner, men det virkelige antal anslås at ligge på godt 12 millioner. Færre humanitære områder, restriktioner for humanitære arbejdere, øget urbanisering, ekstrem fattigdom og svage regeringer er faktorer som påvirker konflikterne i dag. Fortsat kommer flest flygtninge fra Afghanistan, hvor en tilspidset konflikt og udsatte hjælpearbejdere kun giver humanitære organisationer adgang til dele af landet.

Både fortsatte og nye hændelser i Afghanistan, Congo, Irak, Pakistan, Somalia og Darfur har øget antallet af flygtninge i løbet af den undersøgte periode. Ydermere udfordres UNHCR af en række mindre hændelser blandt flygtninge i den centralafrikanske republik Tsjad og Eritrea.

Revurderer arbejdsmetoder

Udviklingen vi ser i dag betyder mange udfordringer. Antallet af flygtning som vender hjem igen er faldet uafbrudt siden 2004, og har nu nået sit laveste niveau i flere årtier. Samtidig er situationen for de ansatte som arbejder med flygtninge meget kompleks, og kræver samarbejde med alle relevante parter – ikke mindst stater.

Alligevel har UNHCR’s fortsatte arbejde med alternative løsninger som lokal integrering og relokation nået nye højder, og i 2006 startede arbejdet med omfattende strukturændringer. Rapporten konkluderer at UNCHR vil fortsætte med at revurdere sine arbejdsmetoder og lave de nødvendige justeringer for bedst muligt at møde behovet fra verdens flygtninge.

Læs hele rapporten her