Nye idéer kommer på banen under debatten om udvikling

0
178

water - newsletter

Debatter om fremtiden for udviklingssamarbejdet er gradvis startet i de nordiske lande, nu hvor vi nærmer os 2015 og enden på den nuværende udviklingsdagsorden; 2015-målene.

I den generelle debat ved den 68. Generalforsamling, som diskuterede post-2015 udviklingsdagsordenen, var der klar enighed om en ”grønnere” dagsorden med vægt på bæredygtighed blandt de nordiske ledere.

Erkki”En grøn økonomi er ikke en luksus, men en forudsætning for fattigdomsbekæmpelse og bæredygtighed. Kort sagt, den nye dagsorden må være endnu modigere og ambitiøs, end den forrige,” sagde den finske udenrigsminister Erkki Tuomioja til Generalforsamlingen.

De nordiske lande har en stærk stemme i verden, når det kommer til udvikling. Tre lande, Danmark, Norge og Sverige, er blandt de kun fem lande, der har nået FN’s mål om at bruge 0,7 % af BNI på udviklingssamarbejdet og de andre to, Finland og Island, har troværdige planer om at nå målet. I en anden artikel i nyhedsbrevet, ser vi på landenes bidrag til udviklingssamarbejdet.

Men mens diskussionerne går i gang, er der også mange tegn, at den generelle positive nordiske attitude til udviklingssamarbejde. måske bliver mere nuanceret end før. En af nuancerne er, at de fem nordiske landes positioner ikke er identiske mere. Alle lande er blevet konfronteret med den økonomiske krise og globalt er budgetterne til udviklingsstøtte blevet skåret med 6 % siden 2011 og de nordiske lande har svaret forskelligt på udfordringerne: 

  • I Danmark har den socialdemokratiske ledet regering holdt fast i gradvist at nå målet med at bruge 1 % af BNI på udviklingssamarbejde.
  • Men i Sverige er den overordnede bidrag til udvikling på samme niveau (1 %), selvom det nu dækker flere emner så som asylansøgere. De svenske myndigheder bekendtgjorde for nyligt, at de vil påbegynde en præevaluering af deres multilaterale udviklingsstøtte efter beskyldninger om dårlig forvaltning i avisen Svenska Dagbladet.
  • I Norge havde mange forventet nedskæringer i udviklingsbudgettet, da ministerposten for udvikling blev nedlagt i den nye højrefløjsregering. Men i den nye finanslov er der kun få tegn på dette.
  • I Finland er regeringens politik at beholde den officielle udviklingsstøtte i 2014 på samme niveau som i 2012. Men den nyligt udpegede udviklingsminister, Pekka Haavisto (fra det Grønne Parti) har sagt, at han støtter, at udviklingsstøtten stiger til 0,7 % af BNI i 2015 (0,6 % af BNI i 2013).
  • I Island har der været alvorlige nedskæringer i udviklingsbudgettet og en speciel anti-forbrug regeringskomite har bedt om flere nedskæringer.

Udover bidragene fra de individuelle nordiske lande, er tre af dem (Danmark, Sverige og Finland) medlemmer af den Europæiske Union, som har en fælles udviklingspolitik, der sigter mod at udrydde fattigdom på en bæredygtig måde og at bidrage til 2015-målene.

For nyligt har også Danmark haft en energisk debat om udviklingsbudgettet, men helt usædvanligt var den ikke centreret omkring regeringen, men fokuserede på lederen af det største oppositionsparti. Venstres formand Lars Løkke Rasmussen blev beskyldt for at bruge penge fra udviklingsbudgettet på luksusrejser i sin kapacitet som formand for Global Green Growth Institute. Sagen resulterede i afgangen af udviklingsminister Christian Friis Bach den 21. november, som indrømmede at have misinformeret Folketinget, da han sagde, at han ikke kendte til GGGI’s kontroversielle rejseregler. 

Der er dog konsensus blandt de store danske politiske partier om at fastholde målet på 0,7 % og endda gå over det med en nuværende procentsats på 0,83, selvom Venstre vil stoppe der, og regeringen er for en gradvis stigning.

Danskerne har været pionerer i de nordiske lande ved at vende sig fra budskaber om lidelse, sult og fattigdom i fattige lande, til at fokusere på den udvikling, der er sket – ikke mindst takket være udviklingssamarbejdet.

Camilla Brückner, direktør i UNDP’s nordiske kontor, pointerer i et separat interview med UNRIC’s nordiske nyhedsbrev, at forskning fra UNU-Wider såvel som selvstændige evalueringer har vist, at udviklingsstøtte bære frugt. ”Udviklingsbistanden har været katalysator for fremgang i mange lande – det er også den historie, vi forsøger at fortælle i kampagnen ’Verdens bedste nyheder’”

Verdens bedste nyheder, et samarbejde mellem FN-organisationer, Danida, danske civilsamfundsorganisationer og mere end 90 erhvervspartnere, har siden 2010 lavet en årlig kampagne, der fokuserer på positive budskaber. Kampagnen er siden blevet kopieret af Sverige og Island.

”Formålet med initiativet er at informere folk om, at 2015-målene er en succes: Udviklingslandene gør store fremskridt – og, hvis vi vil, kan vi gribe muligheden for at slutte fattigdom,” siger Thomas Ravn Pedersen, koordinator for Verdens bedste nyheder. Bedste nyheder
Alle store politiske partier i Danmark støtter aktivt Verdens bedste nyheder.

UNDP i Danmark har taget denne proaktive og positive tilgang til udviklingspolitik til sig. Mette Fjalland, kommunikationsspecialist på UNDP’s nordiske kontor i Danmark fortalte U-landsnyt.dk, at det er vigtigt at spørge, hvorfor vi giver udviklingsstøtte og, hvad vi tror, vi får ud af det.

“Det faktum, at vi stadig kalder det udviklingshjælp, er meget sigende. Ordet hjælp signalerer, at det danske bidrag blandt mange danskere stadig opfattes som velgørenhed. Jeg mener, det er på tide, at vi ændrer denne opfattelse og begynder at kalde det udviklingsinvestering, i det Danmark såvel som andre donorlande har en direkte interesse i at fremme social, økonomisk og miljømæssigbæredygtig udvikling i fattige lande. Ved at tale om udviklingsinvestering fremfor hjælp kan det måske fremme forståelse for, at udviklingsbistand både er i de fattige landes interesse såvel som i Danmarks interesse,” siger Mette Fjalland.

Hun argumenterer yderligere for, at investering i udvikling faktisk er en måde at komme ud af den økonomiske krise: ”Udvikling skaber højere levestandarder og dermed nye afsætningsmarkeder og internationale investeringsmuligheder for dansk erhvervsliv. Udvikling fremmer fred og sikkerhed, bæredygtig udvikling, og mere modstandsdygtige samfund. Alt sammen noget, der kommer os alle sammen til gode i en globaliseret og tæt forbundet verden.”