29. november 2012. Den 29. november er den Internationale Solidaritetsdag for det Palæstinensiske Folk og dagen har traditionelt givet det internationale samfund mulighed for at fokusere på det faktum, at spørgsmålet om Palæstina stadig er uløst og, at den palæstinensiske befolkning stadig har til gode at opnå deres umistelige rettigheder som defineret af Generalforsamlingen. Disse rettigheder omfatter selvbestemmelse uden ekstern indblanding, retten til national uafhængighed og suverænitet og retten til at vende tilbage til deres hjem og ejendom, som de er blevet fordrevet fra.
Mini-krigen, som de seneste kampe mellem Israel og Gaza er blevet kaldt, demonstrerer tydeligt at der stadig er massive spændinger. Volden krævede 139 palæstinensere livet, hvoraf flere end 70 af dem var civile, og sårede mere end 900, ifølge FN’s team i Gaza. Derudover fordrev kampene også 10.000 mennesker i regionen, som er hjemsted for 7,7 millioner palæstinensere.
I dag stemmes der om Palæstinas skæbne på FN’s Generalforsamling, da medlemslandene skal bestemme hvorvidt Palæstina skal have status som observatør og ikkemedlemsstat. Meningerne er delte. Generalsekretær Ban Ki-moon har sagt op til flere gange, at palæstinenserne bør have en uafhængig og levedygtig stat for dem selv, side om side med staten Israel i fred og sikkerhed.
Robert Serry, specialkoordinator for fredsprocessen i Mellemøsten, siger ”at en palæstinensisk stat er meget forsinket og er nøglen til at løse de legitime forventninger fra begge folk og er afgørende for stabiliteten i regionen”.
Norge, engang vært ved forhandlingerne der ledte til Oslo-aftalerne, bakker op om Palæstinas krav på den nye status som observatørstat i FN, sagde udenrigsministeren Espen Barth Eide. ”Norge stemmer ja til opgraderingen af Palæstinas status i FN på Generalforsamlingen. Udkastet til resolutionen er balanceret og konstruktiv”, skrev han på den sociale networkingside Twitter.
Også Danmark, Sverige, Island og Finland stemmer til fordel for Palæstinas krav om permanent observatørstatus i FN ved afstemningen senere på dagen, bekræfter regeringerne. Dermed slutter hele Norden op om Palæstinas opgradering.
Den 29. november i 1947, vedtog Generalforsamlingen en resolution, som blev kendt som FN’s delingsplan for Palæstina. Den indeholder bestemmelser om etableringen af to stater i Palæstina; en “jødisk stat” og en “arabisk stat”, med Jerusalem som en corpus separatum (selvstændig by) under en særlig international ordning.
Af de to stater, som blev skabt under denne resolution, er det kun én, Israel, som indtil videre er blevet til noget.
