3.11.2016 – Staternes nuværende foranstaltninger er ikke nok til at begrænse den globale temperaturstigning til at blive under 2 grader. Eksperter anslår på bestående tidspunkt, at stigningen i klodens temperaturer i stedet vil være et sted mellem 2,9 og 3,4 grader ved udgangen af dette århundrede.
Mens Paris-aftalen træder i kraft i morgen, fredag den 4. november 2016, indeholder en rapport – offentliggjort i dag af FN’s Miljøprogram (UNEP) om globale fremskridt i retning af emissionsreduktioner – alarmerende oplysninger.
”Verden må straks tage handling for at mindske de forudsagte udslip med 25 procent fra i dag og frem til 2030,” lyder budskabet i UNEP’s pressemeddelelse.
En rapport offentliggjort i sidste uge af Verdens Meteorologiske Organisation (WMO) angiver, at niveauet af kuldioxid i atmosfæren nåede rekordhøjder i 2015. Kuldioxid er hovedårsagen til den igangværende globale opvarmning.
”Hvis vi ikke håndterer udledningen af kuldioxid, kan vi ikke bekæmpe klimaændringerne og begrænse stigningen i verdens temperaturer til under tærskelværdien på 2 grader i forhold til de førindustrielle niveauer,” advarede WMO’s generalsekretær, Petteri Taalas.
I 2030 forventes emissionerne at nå 54-56 gigatons tilsvarende CO2 – et langt højere niveau end de 42 gigatons, som ville være nødvendige for at begrænse opvarmningen af planeten til under 2 grader ved udgangen af dette århundrede, fremgår det af UNEP-rapporten.
”Vi er på rette spor: Paris-aftalen vil hjælpe os med at bremse klimaændringerne, ligesom det seneste Kigali-modifikationsdokument, hvilket sigter mod at reducere mængden af fluoreret kulbrinte (HFC),” sagde Erik Solheim, administrerende direktør for UNEP. ”Disse to aftaler viser, at alle arbejder mod det samme mål; men disse aftaler alene er ikke nok, hvis vi ønsker at give os selv en chance for at undgå alvorlige ændringer i vores klima.”
At undgå en menneskelig tragedie
”Hvis vi ikke tager supplerende foranstaltninger i dag – med udgangspunkt i den kommende klimakonference, der afholdes i Marrakesh – vil vi opleve en menneskelig tragedie, som kunne have været undgået. Det stigende antal klimaflygtninge, der lider på grund af sult, fattigdom, sygdomme og konflikter, minder os på en interessant måde om vores fejltagelser. Videnskabelige beviser belyser, at vi må handle meget hurtigere.”
Næste mandag markerer begyndelsen af den 22. partskonference (COP22) i Marrakesh, Marokko. Efter succesen med sidste års COP21 afholdt i Paris, hvor der blev vedtaget en historisk aftale, fokuserer temaet for dette års konference på gennemførelsen af Paris-aftalen og Kigali-modifikationsdokumentet.
For at træde i kraft krævede Paris-aftalen ratifikation fra 55 lande ansvarlige for mindst 55 procent af de globale drivhusgasemissioner.
I øjeblikket har 94 lande, der repræsenterer 61 procent af de globale drivhusgasser, ratificeret Paris-aftalen – herunder Kina, USA og Indien. Ratifikationen fra Den Europæiske Union den 5. oktober sikrede, at ikrafttrædelsesbetingelserne i aftalen var opfyldt.
Ikke-statslige aktører (den private sektor, byer, regioner og andre subnationale aktører som borgernes bevægelser) kan bidrage til at reducere emissionerne med flere gigatons ved udgangen af 2030, i sektorer som landbrug og transport.
I pressemeddelelsen bemærkes det også, at opfyldelsen af Verdensmålene for bæredygtig udvikling (SDG’s), som blev vedtaget af 193 FN-medlemslande sidste år, er tæt forbundet med kampen mod klimaændringer.
