Plastaffald er hovedtemaet for det nordiske nyhedsbrev denne måned!

0
441
Foto: Julien Joly

Foto: Julien Joly

Denne måneds nyhedsbrev handler mest om plastik. Den islandske turistindustri promoverer Island som en ”ren” og ”naturlig” destination. Men den franske fotograf Julien Joly blev mødt af et andet syn da han drog til Hornstrandir – nemlig affald.

Der har længe hersket en tankegang om, at det affald der ender i havet havde få skadefølger – havet fjerner det jo? Desværre har vi taget fejl. Nu er Stillehavets affaldsø på størrelse med Texas.

For at sprede budskabet om verdens enorme plastaffald, har det finske FN-forbund lanceret en konkurrence, hvor man kan foreslå navn til hvad de kalder ”det ottende kontinent” – Stillehavets affaldsø.

I gennemsnit bruger en europæer 198 engangsplastikposer om året, hvilket er et alarmerende højt antal. Nu har Europaparlamentet stemt for en resolution, som gør visse plastikposer forbudt fra år 2020.

Månedens Nordiske Profil er Bo Schack fra UNHCR, som fortæller os om det vanskelige arbejde med at yde bistand til flygtninge og internt fordrevne i Afghanistan.