Psykiske sygdomme påvirker alle: Unge, voksne og pårørende

0
540
Mental sundhed

Mental sundhed

10. oktober, 2013 – Den 10. oktober hvert år markeres den Internationale Dag for Mental Sundhed. Mentale sygdomme påvirker alle mennesker – børn, unge, voksne og ældre. Hele familien påvirkes af psykiske lidelser. I år fokuserer den Internationale Dag, indstiftet af Verdenssundhedsorganisationen, på de ældre personer.

De nordiske lande står overfor store udfordringer. Ifølge Norden er psykiske sygdomme fremtidens store folkesundhedsproblem og en voksende årsag til manglende arbejdsdygtighed. Antallet af sygefravær og førtidspensioneringer på grund af psykiske sygdomme er steget voldsomt i de nordiske lande.

Vi lever i en verden, hvor befolkningen bliver ældre. I år 2050 forventes mængden af ældre personer at være fordoblet fra 11 % til 22 %. Den ældre befolkning bliver derved større end andelen af unge i verden. Et individs mentale sundhed påvirkes af mange forskellige faktorer gennem hele livet. Sociale, psykologiske og biologiske aspekter påvirker en individs opfattelse af deres egen mentale sundhed meget.

Mange ældre mister deres selvstændighed og bliver afhængige af andre, deres socialøkonomiske status forringes med pensionen, de oplever død samt angst og er isolerede fra sammenholdet, venner og familie. Disse faktorer fører til mentale problemer.

20 % af mennesker over 60 år lider af mentale eller neurologiske lidelser, blandt andet demens og depression. En fjerdedel af alle selvmord sker i aldersgruppen over 60 år. I dag lever cirka 35.6 millioner mennesker med demens, dette tal forventes fordoblet indenfor de næste 20 år. Yderligere overses misbrug og ensomhed ofte, når det kommer til den ældre generation.

Mentale sundhedsproblemer er stærkt forbundet med fysiske sundhedsproblemer. En person med en god mental sundhed har større chance for at klare sygdomme, som anstrenger kroppen fysisk, så som hjerteproblemer.  

Den Internationale Dag for Mental Sundhed sætter mentale sundhedsproblemer på dagsordenen, arbejder for at mindske stigmaet associeret med problemerne og opfordrer lande til bedre pleje. Mange ældre får ikke den mentale sundhedspleje, som de har brug for i dagens samfund. FN’s Generalsekretær Ban Ki-moon sagde i sin tale om dagen, at: ”Ældre voksne er udsatte for fysisk omsorgssvigt og skammelige overgreb. Disse overgreb kan være årsag til mentale problemer.” Ban Ki-moon opfordrer alle til at starte med at håndhæve WHO’s handlingsplan for år 2020 til gavn for alle med mentale sundhedsproblemer, men specielt for de ældre, som er særligt udsatte.