16.10.2015 – Vi ved, at sociale beskyttelsesprogrammer giver større fødevaresikkerhed, vi ved, at en aktiv socialpolitik giver flere investeringer i landbruget, og vi ved, at større social sikkerhed, hvis det implementeres korrekt, ikke påvirker motivationen for at arbejde negativt. Ikke desto mindre er det kun 36 procent af jordens befolkning, der modtager en eller anden form for social beskyttelse.
I dag er international fødevaredag, og temaet er ”Social beskyttelse og landbrug: Vejen ud af fattigdom”.
I den seneste rapport fra FN’s Fødevare- og Landbrugsorganisation (FAO står der, at aktiv socialpolitik og øget social sikkerhed har potentialet til at udrydde fattigdom og sult, som er FN’s to første verdensmål for bæredygtig udvikling.
Verdens Fødevareprogram (WFP) fører #ZeroHunger-kampagnen, og du har blandt andet mulighed for at støtte verdensmålene ved at skifte dit profilbillede eller give penge til WFP.
På trods af rapportens fund står sociale beskyttelsestiltag ofte overfor fordomme om, at modtagerne bliver afhængige af pengene og mindre motiverede for at arbejde. Sociale beskyttelsesprogrammer er dog langtfra blot et sikkerhedsnet for de fattigste, siger FAO’s generaldirektør, Graziano da Silva:
”Sociale beskyttelsesprogrammer får efterspørgslen til at stige på lokale varer, hvilket giver højere indkomster og mere købekraft. Men social beskyttelse alene kan ikke løfte folk ud af fattigdom og sult på en bæredygtig måde. Socialpolitikken må gå hånd i hånd med landbrugspolitikken,” forklarer han.
I Zambia, hvor lidt over 60 procent af befolkningen lever under den nationale fattigdomsgrænse, er det såkaldte Social Cash Transfer programme blevet indført med stor succes. Det sociale beskyttelsestiltag har ført til en stigning på 34 procent i landbrugsareal til planteavl, hvilket har givet større efterspørgsel på såsæd, gødning og arbejdskraft. På grund af tiltagets succes besluttede man i 2014 at inkludere 130.000 nye husholdninger i programmet.
For at få optimal effekt bør de sociale overførsler være omfattende og konsekvente, skriver lederen af FAO-projekt From Protection to Production, Benjamin Davis, i en blog for FAO:“Tiltagene virker bedre – både i forhold til uddannelse, sundhed og forbrug – hvis overførslerne er regelmæssige og forudsigelige, så husholdningerne kan planlægge deres forbrug. Det giver dem en længere tidshorisont og giver dem mulighed for at tænke frem i tiden og ikke blot på at overleve dagligdagen,” skriver han.
I 2006 udregnede den international arbejdsorganisation (ILO), at der er brug for mindre end to procent af verdens samlede BNP for at give verdens fattigste en basal social sikkerhed.
