8. maj 2014 – I maj 1945 sluttede Anden Verdenskrig, efter 6 års ondskab, rædsel og tab af menneskeliv. Store dele af verden var påvirket af krigen, som dræbte mere end 60 millioner mennesker, 2.5 % af verdens befolkning på det tidspunkt.
Anden Verdenskrig er den krig i verdenshistrien, der har kostet flest liv, men vi finder aldrig ud af præcis hvor mange mennesker der døde. Blandt krigsofrene var mellem 22 og 30 millioner soldater, mellem 5 og 6 millioner jøder, og det antages at 19 millioner mistede livet på grund af sult og sygdomme der skyldtes krigen.
I de nordiske lande led man også tab. I Danmark blev omkring 3.000 mennesker slået ihjel i løbet af de fem års besættelse. Da Sverige var erklæret neutral under krigen, led de færre tab, men der var stadig omkring 600 mennesker der mistede livet. I Norge var antallet af ofre 9.500, da Norge både havde soldater og sømænd, der mistede livet i krigen. I Finland døde 97.000 mennesker, da landet først kæmpede mod Sovjetunionen og derefter Nazityskland. De civile der kæmpede en modig kamp mod besættelsen for at redde landenes minoriteter, endte med at redde 99 % af de danske jøder, og mennesker som den danske konge Christian X og den svenske diplomat Raoul Wallenberg huskes for deres heroiske forsøg på at tage standpunkt imod uretfærdighederne.
Den 8. og 9. maj er dage til at minde og forsoning for dem der mistede livet i løbet af Anden Verdenskrigs grusomheder. Krigen sluttede for 69 år siden og det bragte håb til de lande, hvor mødre havde mistet deres børn, byer var blevet ødelagt og mørkelægning var en hverdagsting. Maj 1945 var et løfte om en lysere fremtid uden krige, drab eller atom-trusler. Da FN besluttede at gøre disse to dage til internationale mindedage, understregede det, at denne historiske begivenhed endte med at betyde skabelsen af De Forenede Nationer, som blev skabt for at sørge for, at bilægge konflikter ved hjælp af fredelige midler i overensstemmelse med FN-pagten.
Da færre og færre af de mennesker, der overlevede disse tider med mørke og ødelæggelse, er i blandt os, risikerer vi at glemme afskyelighederne, i takt med at krigen blot bliver et fjernt minde, som vi lærer om i skolebøger, men ikke længere får fortalt af vores bedsteforældre.
De fleste lande har egne mindedage og bestemte mindesteder, men det er vigtigt også at mindes, forsone og anerkende dem der mistede deres liv i fællesskab, for det at huske er også en måde at love hinanden at dette aldrig må ske igen. ”At huske navnene og stederne, vil hjælpe os med at undgå endnu en global konflikt” udtalte generalsekretær Ban Ki-moon. ”Navnene og stederne giver genlyd, på trods af de mange år der er gået: Stalingrad og Kursk. Auschwitz og Dachau. D-Dag og det sidste slag om Berlin. I dag markerer vi årsdagen for afslutningen på Anden Verdenskrig i Europa – den sidste, håber vi, af verdenskrigene.”
