A-Ø webstedsindeks

Sudan: Antallet af flygtninge kan stige til 800.000

Mere end 100.000 mennesker er nu flygtet fra Sudan til nabolandene, oplyste FN’s flygtningeorganisation (UNHCR) tirsdag. 

Blandt dem, der flygter fra kampene, er både sudanesiske flygtninge og personer, der selv allerede var flygtninge i Sudan. UNHCR anslår, at antallet af flygtninge kan stige til over 800.000. 

UNHCR’s talsmand, Olga Sarrado, fortalte journalister i Genève, at flere af de syv nabolande allerede huser store flygtninge- og internt fordrevne befolkningsgrupper. 

“Asyllandene vil få brug for yderligere støtte til at yde beskyttelse og bistand. Blandt de presserende behov er vand, mad, husly, sundhedspleje, nødhjælpsartikler, reaktion på og forebyggelse af kønsbaseret vold og beskyttelse af børn.” 

WHO advarer om mange flere dødsfald 

Da civile fortsat er fanget i krydsilden mellem de krigsførende militærer – hvor en stor del af kampene finder sted i byområder – advarer Verdenssundhedsorganisationen (WHO) om, at “mange vil dø” som følge af mangel på mange basale fornødenheder og sygdomsudbrud. 

Mere end 330.000 fordrevne  

Den Internationale Organisation for Migration (IOM) anslår, at mere end 334.000 mennesker er fordrevet i Sudan, siden konflikten mellem Sudans regerende generals nationale styrker og hans stedfortræders Rapid Support Forces (RSF)-militser brød ud for mere end to uger siden. 

Seneste nyt

Generalsekretærens udtalelse om COVID-19