Urolighederne kommer når man nægter mennesker retten til udvikling

0
438
FNs højkommisær for menneskerettigheder Navi Pillay

FNs højkommisær for menneskerettigheder Navi PillayFNs højkommisær for menneskerettigheder advarer om, at der ”ikke er nogen rigtig udvikling uden menneskerettigheder”. 

I en kronik, der blev publiceret i aviser, i anledningen af den fjerde FN-konference om de mindst udviklede lande (LDC-landene), påminder Højkommisær Navi Pillay, om at denne konference finder sted på baggrund af en stor uro i Mellemøsten og den nordafrikanske region: ”Der er ikke nogen tvivl om, at nægtelsen af folks ret til udvikling er en af de grundlæggende årsager til at denne uro startede”.

Pillay skriver, at de emner, som udløste protester: voldsom fattigdom og ulighed, stigende arbejdsløshed, mangel på muligheder, og den konstante nægtelse af menneskers økonomiske, sociale, kulturelle, borgerlige og politiske rettigheder –  er alle omfattet af FN’s erklæring om retten til udvikling. En erklæring der i år fylder 25.
 
“Nogle af de grundlæggende krav i FN’s erklæring er klare: at sætte mennesket i centrum for udvikling, at sikre fri, aktiv og meningsfuld deltagelse, at retfærdigt fordele udviklingsfordelene og  at respektere retten til selvbestemmelse og suverænitet over de naturlige ressourcer.


Mit budskab til Konferencen om LDC-landene er klart: menneskerettigheder og retten til udvikling skal være kernen i udviklingspolitikken. Retten til udvikling bør være i centrum i et styrket globalt udviklingspartnerskab og lede den globale strategiplanlægning i mødet mod nye udfordringer. Det er styrkende for alle mennesker at indse deres potentiale, uanset de personlige forskelle, geografiske skillelinjer og den økonomiske klassificering”.

Besøg vores side om LDC-landene og konferencen i Istanbul her