A-Ø webstedsindeks

Vaccineskepsis kan vise sig ligeså dødelig som virussen selv

Mere end en tredjedel (36%) af alle svenskere sagde, at de enten med sikkerhed eller sandsynligvis ikke vil tage en vaccine mod coronavirus, hvis den var tilgængelig, viser en undersøgelse fra september udarbejdet af det svenske analyseinstitut DN/Ipsos. Allerede i 2019 føjede Verdenssundhedsorganisationen (WHO) ”modvilje mod vacciner” til sin liste over ”Ti trusler mod den globale sundhed”.

I en verden udfordret af coronavirus er modviljen mod vacciner en foruroligende tendens. Ræset for at få godkendt en vaccine mod COVID-19 kører i højeste gear: der er øjeblikket 40 vacciner, som vurderes klar til at blive testet på mennesker og ti af disse er i sidste testfase. Alligevel har pandemien afdækket en dybtliggende mistillid til autoriteter samt en rivalisering mellem beslutningstagere, som besværliggør mulighederne for at finde fælles fodfæste i den globale kamp mod COVID-19.

UN Photo/Olivier Chassot

Vaccinen mod svineinfluenza

De hyppigste grunde til vaccineskepsis indebærer bekymringer om bivirkninger. Det kan eksempel være frygten for at udvikle autisme, eller at vaccinerne har særligt skadelige virkninger på børn. Andre grunde tæller angsten for at risiciene ved at tage vaccinen er større end sygdommen selv, og at vaccinen ikke er tilstrækkeligt testet, før den godkendes.

I Sverige har der tidligere været grunde til mistillid. I år 2009 fremkaldte vaccinen mod svineinfluenza narkolepsi, uimodståelige søvnanfald, blandt næsten 500 af de børn og unge voksne, der modtog den. I forhold til coronavaccinen foregår udviklingen så hurtigt, at mange er bekymrede for, at autoriteter vil overse mulige bivirkninger.

WHO har identificeret tre forhold, der afgør vores holdninger til vacciner: tillid, vigtighed, og bekvemmelighed. Tillid til vaccinen påvirkes af vores tiltro til eksperter samt den misinformation, vi eksponeres for. Vigtighed handler om, hvor livsafgørende, vi betragter vaccinen at være. Og bekvemmelighed vedrører, hvorvidt vaccinen er tilgængelig, for eksempel i forhold til pris.

Vaccinen mod mæslinger

Julien Harneis

Vacciner er en menneskehedens største bedrifter inden for folkesundheden. De undergår mere omfattende tests og undersøgelser end enhver anden form for medicin. Verden har de sidste 50 år nydt godt af en sikker vaccine mod mæslinger. Alligevel har vi i de seneste år set, at der i områder, hvor alle har gratis adgang til vaccinen, er opstået en voksende modvilje mod at tage vaccinen.

Mæslingerne er en smitsom sygdom, der i kritiske tilfælde kan føre til blindhed, give lungebetændelse og hjerneødem. Det er imidlertid let af forhindre ved vaccine, og det vurderes at immunitet som følge af vaccination mellem år 2000 og 2018 har reddet omkring 23 millioner menneskeliv. På grund af voksende vaccinationsskepsis så vi i Europa en 30% forøgelse spredningen af mæslinger mellem 2016 og 2017.

De mange succeshistorier

De seneste årtier har vi hørt mange succeshistorier om vacciner. For bare to måneder siden, den 25. august 2020, erklærede WHO, at det afrikanske kontinent var poliofrit. I 1900erne var polio en af de mest frygtede børnesygdomme i industrialiserede nationer. Sygdommen rammer primært børn under 5 år, og 1 ud af 200 tilfælde fører til lammelse. 5-10% af de ramte mister livet, fordi deres vejrtrækningsmuskler lammes. I år 1988 forpligtede verdens lande sig i forbindelse med den 41. Verdenssundshedsforsamling på at udrydde polio, og siden da er sygdommen blevet reduceret med 99%.

Barn med polio/ Sanofi Pasteur

Dødelig influenza

Verden oplever et voksende antal udbrud med dødbringende smittesygdomme. I deres rapport fra 2019 ”A World at Risk” skrev ”The Global Preparedness Monitoring Board”, at der er “en sandsynlig trussel for, at en dødelig, sygdomsfremkaldende virus vil dræbe 50 til 80 millioner mennesker på globalt plan samt reducere den globale økonomi med 5%. En global pandemi i den størrelsesorden vil være katastrofal. Den vil skabe ødelæggelse, ustabilitet og usikkerhed. Verden er ikke klar.”

Sæt dig ind i vacciner

En af de vigtigste grunde til at blive vaccineret er, at du beskytter dem, som du holder af. Misinformation omkring vacciner er farlig og skal rettes. Hold dig opdateret på, hvad videnskaben siger om vacciner, hvordan de er udviklet, og hvordan de virker. Du kan læse mere om de seks hyppigste misforståelser om vaccination og immunitet her.

Læs også: 

UNRIC: Verdensimmuniseringsuge: vaccinen vi alle venter på

Seneste nyt

Generalsekretærens udtalelse om COVID-19