Samarbejde om vand nødvendigt i en mere og mere tørstig verden

0
397
Itaipú - the largest hydroelectric power plant in the world. It provides 93% of Paraguay's power consumption and 20% of Brazil's consumption.Kevin Jones/ 2.0 Generic (CC BY 2.0)

Itaipú - the largest hydroelectric power plant in the world. It provides 93% of Paraguay's power consumption and 20% of Brazil's consumption.Kevin Jones/ 2.0 Generic (CC BY 2.0)

17. september 2014 – I løbet af de næste 30 år øges den globale efterspørgsel efter vand med mindst 30 procent. Udviklingen vil skabe et stadigt større tryk på vitale, men begrænsede ressourcer, konstaterer Richard Connor, der er hovedansvarlig for 2014-udgaven af FN’s Vand- og Udviklingsrapport.

En stor andel af den øgede efterspørgsel kommer fra udviklingslande, hvor befolkningen er begyndt at tjene flere penge og forbruge mere. Samtidig flytter stadigt flere fra land til by. 90 % af tilvæksten til byer i årene frem mod 2050 vil ske i Afrika og Asien. Urbaniseringen vil medføre en 70 % stigning i elektricitet efterspørgslen. Kandeh Yumkella, der er FN’s generalsekretærs repræsentant for kampagnen ’Vedvarende energi til alle ’ understregede for nylig dette budskab:

”Det estimeres, at 66 % af verdens befolkning vil bo i byområder i 2050, og der vil derfor være en langt større efterspørgsel efter energi end der er på nuværende tidspunkt.”

Problemet med den større efterspørgsel efter elektricitet er, at energisektoren generelt bruger rigtig store mængder vand.

Den Internationale Vanduge i Stockholm sluttede sidste uge og konklusionen var klokkeklar: Produktionsindustrien, landbruget og energisektoren bliver nød til at koordinere deres energiforbrug på en langt mere hensigtsmæssig måde for at forhindre vandspild:

”Vandbehovet for produktionsindustrien vil i 2050 være øget med hele 400 procent. Der vil derfor være et kæmpe behov, og det vil derfor blive svært at skaffe nok vand til at dække efterspørgslen,” siger Richard Connor til IRIN News.

Time is running out. UNRIC/Drop by drop/Katherine Allison & Roni Samuels

Connor forklarer videre, at udviklingslande på nuværende tidspunkt bruger det meste af deres vand på landbrug og kun omkring 10 til 20 % på energi. I takt med at efterspørgslen efter energi øges, og at energi i fremtiden formentlig vil stå for en stor procentdel af vandforbruget i udviklingslande, vil der være mindre vand til landbruget.

”90 % af den globale energiproduktion er afhængig af vand. Selv solenergi bruger vand til at oplagre energi til varme,” siger Connor. For at bruge vandet mere hensigtsmæssigt skal der således foregå koordination og samarbejde på tværs af de forskellige sektorer, der bruger meget vand – specielt energi-, produktions- og landbrugssektoren.

Kandeh Yumkella mener også, at det er beklageligt, at energi- og produktionssektorerne er to af de største vandforbrugere, men oftest ikke bidrager til nationers vandpolitik. Vandeksperter bidrager også sjældent til nationale energistrategier. Endnu en bivirkning af manglen på koordineret handling er ifølge eksperter, at bæredygtig energi, der er en vital del af planen om at reducere vand forbruget, ikke kan få lige så store subsidier som industrier, der kører på fossilt brændstof.

Bedre administration af brugen af vand vil kræve klar prioritering og koordineret monitorering for at undgå overforbrug. Samarbejde er mere end geopolitik.

“Det er på tide, at vi nytænker vores tilgang”, siger Yumkella til IRIN News.

Relaterede artikler

Små østater udstiller global sårbarhed

Det går verden bedre end vi går og tror

Til kamp mod overforbrug af plastik

Yderligere information

Finalisterne i FN’s konkurrence ‘Drop by Drop’

FN’s Vand- og Udviklingrapport 2014

FN’s rapport om urbanisering