Vedtagelsen af FN’s verdensmål: På vej mod en bedre verden

0
471
Summit global goals

Summit global goals

24.09.2015 – Over 150 af verdens statsoverhoveder forventes at deltage i det tre dage lange topmøde for bæredygtig udvikling i FN’s hovedkvarter i New York denne weekend. Topmødets formål er vedtagelsen af en ny dagsorden for bæredygtig udvikling, der skal danne rammen om de 193 FN-landes arbejde for fred, velstand og velfærd de næste 15 år.

Op til topmødet har FN’s hovedkvarter været helt oplyst med kæmpe projektioner af de 17 verdensmål for bæredygtig udvikling og billeder, der skal skabe opmærksomhed om FN’s 70-års jubilæum. Projektionerne er blevet til i samarbejde med Global Goals-kampagnen, som filmskaberen Richard Curtis står bag. Den ambitiøse kampagne har et mål om at nå ud til syv millioner mennesker på syv dage for at skabe opmærksomhed om målene.

Pope SGI morgen begynder topmødet med en tale til generalforsamlingen af Pave Frans. Paven forventes at snakke om fattigdom, social retfærdighed og klimaforandringer. Derefter vil UNICEF-ambassadørerne Shakira og Angélique Kidjo optræde, og nobelprismodtageren Malala Yousafzai vil overbringe ungdommens budskab sammen med 193 unge repræsentanter fra alle FN’s medlemslande. Efter målene er blevet vedtaget, vil hvert mål blive læst højt af politikere, skolebørn, kunstnere og mange flere.

Den nye dagsorden for bæredygtig udvikling ved navn ”Transforming Our World: 2030 Agenda for Sustainable Development” består af en erklæring, 17 verdensmål for bæredygtig udvikling og 169 delmål, en række implementeringsværktøjer, samt en rammeaftale om evaluering og opfølgning på målene. Dagsordenen bygger ovenpå det succesfulde topmøde i Addis Ababa om finansiering af udvikling, og det forventes at det kan skabe momentum inden COP21 klimakonferencen Paris i december.

Læs mere om FN’s nye verdensmål for bæredygtig udvikling i UNRIC’s nyhedsbrev for september.

Logo