A-Ø webstedsindeks

Verdens befolkninger ønsker en fremtid med lighed, solidaritet og bæredygtighed

Globalt samarbejde er afgørende for, om vi kan håndtere tidens udfordringer og pandemien har udpenslet vigtigheden heraf, siger 87% af de over 1 million respondenter, der indtil videre har deltaget i FN’s verdensomspændende spørgeskemaundersøgelse.

I lyset af den globale sundhedskrise efterspurgte et flertal af respondenterne mere internationalt samarbejde og bedre støtte til de, der er hårdest ramt af pandemien og dens samfundsøkonomiske konsekvenser. Samtidig er deres umiddelbare prioritet, at alle får adgang til basale ydelser så som sanitære forhold, sundhedspleje, uddannelse og rent vand.

Når de bliver spurgt om fremtiden, svarer et flertal af deltagerne, at de bekymrer sig om klimaforandringer og miljøforringelser. De mener i øvrigt, at vi kan nå en bedre fremtid, hvis det internationale samfund bliver bedre til at sikre menneskerettigheder, afværge konflikt, bekæmpe fattigdom og mindske korruption.

I anledning af sit 75-årsjubilæum har FN lanceret en globale spørgeskemaundersøgelse, der giver verdens’ befolkninger mulighed for at dele deres forhåbninger og bekymringer for fremtiden. Det er stadig muligt at deltage i den verdensomspændende dialog, som flere end 1 millioner mennesker allerede har besvaret.

Undersøgelsen er FN’s hidtil mest ambitiøse forsøg på forstå forventningerne til internationalt samarbejde og organisationen selv.  Samtidig er det den mest omfattende undersøgelse af folks prioriteter i forhold til, hvordan verden bedst kommer sig over coronapandemien.

Undersøgelsens midlertidige resultater blev offentliggjort i anledning af FN-Generalforsamlingens officielle markering af jubilæet den 21. september, og den viser, at folk på tværs af regioner, aldersgrupper og sociale tilhørsforhold generelt var enige om deres ønsker for fremtiden.

Du kan deltage i den globale samtale her!

Læs mere om fejringen af FN’s 75-årsjubilæum og den verdensomspændende undersøgelse her.

Seneste nyt

Generalsekretærens udtalelse om COVID-19