Med under fem år tilbage til at nå FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling viser en ny FN-rapport, at langvarige investeringer og internationalt samarbejde har forbedret milliarder af menneskers liv. Samtidig advarer den om, at regeringer hurtigt må skrue op for indsatsen for at nå målene inden tidsfristen i 2030.
Konklusionerne fremgår i årets fremdriftsrapport for FN’s Verdensmål, the 2026 SDG Progress Report, som blev udgivet tirsdag i sidste uge. Rapporten omtaler målene som ”et fælles grundlag for fred”, mens den anerkender de betydelige politiske og økonomiske udfordringer, som skal imødekommes for at nå de ambitiøse mål.
Alle FN’s 193 medlemsstater vedtog de globale mål i 2015 som en presserende opfordring til handling for at fremme fred og velstand. Med verdensmålene som omdrejningspunkt for 2030-dagsordenen sigter lande mod at opnå målene inden det år.
De fleste mål halter bagefter
Siden 2015 er der opnået betydelige fremskridt, herunder:
- Næsten en milliard mennesker har fået adgang til sikkert drikkevand.
- 1,2 milliarder mennesker har fået adgang til sikre sanitetsforhold.
- Antallet af nye HIV-infektioner er faldet med 30 procent mellem 2015 og 2024.
- 92 % af verdens befolkning har nu adgang til elektricitet.
- Adgangen til internet er steget fra 40 til 74 procent.
- Social beskyttelse dækker nu mere end halvdelen af verdens befolkning.
På trods af disse resultater konkluderer rapporten, at den overordnede fremgang stadig er alt for langsom:
- Hver tiende person lever stadig i ekstrem fattigdom.
- 2,3 milliarder mennesker er påvirket af fødevareusikkerhed.
- Mødredødeligheden er næsten tre gange højere end det globale mål.
- I 2025 nåede de globale temperaturer op på 1,43 °C over det førindustrielle niveau.
- 273 millioner børn og unge går fortsat ikke i skole.
- Det globale flygtningetal er mere end fordoblet i løbet af det seneste årti.
Ud af de 139 delmål, der er målbare, er kun 36 procent på rette spor eller viser moderate fremskridt. Samtidig bevæger 49 procent af dem sig for langsomt fremad, og 15 procent er i tilbagegang i forhold til udgangspunktet i 2015.
Eskalerende konflikter, klimaforandringer, aftagende økonomisk vækst, voksende gæld samt et rekordstort fald i den officielle udviklingsbistand har bremset fremskridtene mod verdensmålene og ramt verdens mest sårbare mennesker uforholdsmæssigt hård, ifølge rapporten.
På FN’s hovedkvarter tirsdag sidste uge opfordrede vicegeneralsekretær Amina Mohammed til reformer, der ville gøre det muligt for internationale udviklingsbanker at yde gældslettelse og mere langsigtet finansiering til initiativer, der ville fremme verdensmålene.
“Mange lande bliver bedt om at overholde løfter uden værktøjerne til at indfri dem,” sagde Mohammed.
Vi nærmer os 2030
Flere FN-embedsmænd anerkendte udfordringen i at nå verdensmålene inden 2030, men fremhævede igen målenes betydning for at forene verden om en fælles vision for fremtiden.
FN’s vicegeneralsekretær for økonomiske og sociale anliggender Li Junhua sagde, at beslutsom handling vedrørende gældslettelse, udviklingsfinansiering, mad- og vandsystemer, basale ydelser og ulighed stadig ville kunne holde verdensmålene inden for rækkevidde.
“Fokusset skal skiftes fra forpligtelser til implementering,” sagde Junhua.
Tirsdag sagde Mohammed til journalister, at der fortsat er betydelige udfordringer med at implementere verdensmålene – finansiering først og fremmest – men at FN aldrig vil stoppe med at arbejde hen imod de 17 mål.
”I 2015 var målet 2030,” sagde Mohammed. ”I 2030 vil der helt sikkert være en ny dato, som medlemsstater vil love at overholde – for verden er ikke færdig med sit arbejde endnu.”
Læs mere om FN’s Verdensmål her.
Læs 2026-fremdriftsrapporten for verdensmålene her.