8.10.2015 – FN’s medlemslande er blevet enige om en ny, ambitiøs dagsorden for bæredygtig udvikling i verden, der skal gøre en ende på fattigdom inden 2030 og skabe økonomisk velstand, samfundsudvikling og beskytte miljøet.
Denne er artikel er en del af septembers nordiske nyhedsbrev fra UNRIC.
”Vi er fast besluttede på at befri alle mennesker fra fattigdom, og vi ønsker at sikre vores planet for fremtiden,” fastslog de 193 medlemslande, da de nåede frem til et aftaledokument, der har fået navnet “Transforming our World: the 2030 Agenda for Sustainable Development”.
Målene bygger videre på FN’s succesfulde 2015-mål, der hjalp med at bringe millioner af mennesker ud af fattigdom. Nu er FN’s medlemslande nået frem til 17 nye verdensmål for bæredygtig udvikling.
De består af en række af universelle mål og delmål, som FN’s medlemslande forventes at implementere over de næste 15 år. De nye mål indeholder 169 konkrete delmål og er både globale og universelle. De gælder således alle lande – ikke blot udviklingslande, som de gamle 2015-mål gjorde.
”Folk siger ofte: Jamen, er der ikke for mange mål? Kan vi ikke bare have et overskueligt antal som 8 eller 10. Hvorfor er der brug for 17?” forklarer Amina J. Mohammed, særlig rådgiver vedrørende bæredygtig udvikling for FN’s generalsekretær.
”Sandheden er, at verdens problemer ikke er så overskuelige, at vi kan koge dem ned til et overskueligt antal. Der er meget store problemer, og målene forsøger at gøre noget ved dem. De forsøger at nå til bunds i problemerne.”
Målene er grupperet i fem ”grundelementer”: Mennesker, planeten, velstand, retfærdighed og partnerskaber. Lad os se nærmere på dem.
Mennesker
Mennesker er centrale for bæredygtig udvikling, og det første verdensmål er “at gøre en ende på fattigdom i alle dens afskygninger”. Her er nogle konkrete eksempler:
– Globalt: Ekstrem fattigdom skal udryddes globalt inden 2030. Mennesker, der har mindre end 1,25 dollars at leve for om dagen, bliver opfattet som ekstremt fattige.
– Lokalt: Derudover skal fattigdom bekæmpes ud fra de nationale definitioner. EU og OECD’s definition er, hvis en person har mindre end 60 procent af et lands medianindkomst at leve for. I Frankrig gælder dette for 8,8 millioner mennesker, der har mindre end 987 euro at leve for månedligt. Hvis Frankrig tager udgangspunkt i denne definition, skal mindst halvdelen af disse mennesker, eller 4,4 millioner, ud af fattigdom inden 2030.
– Sult: Over 800 millioner mennesker i verden sulter. Det andet mål handler om at gøre en ende på sult og skabe fødevaresikkerhed.
– Ligestilling: Målet er at opnå ligestilling og afskaffe blandt andet tvangsægteskaber og omskæring af kvinder.
Planeten
Flere af verdensmålene har til formål at beskytte planeten:
– Klimaændringer: Verdensmål 13 er et opråb om “øjeblikkeligt at kæmpe imod klimaændringer og deres følgevirkninger”. Klimaændringer vil, hvis der ikke bliver gjort noget ved dem, fuldstændigt kunne underminere de sidste årtiers positive udvikling i verden.
– Vand: Verdensmål nummer 6 er, at der skal være universel og lige tilgang til rent drikkevand. Samtidig skal der være mulighed for ordentlig hygiejne og sanitetsvæsen for alle.
– De andre mål handler om at passe på verdenshavene, økosystemer og biodiversitet, samt at skabe et bæredygtigt forbrugsmønster og bæredygtig energi til alle.
Amina J. Mohammed forklarer: “Det handler om adfærd. Det handler om levevilkår. Det handler om livsstil. Det handler om, hvordan vi forbruger og producerer, for vi kan ikke fortsætte med at eksperimentere med planeten på den måde, som vi gør lige nu. Denne vidunderlige planet, som vi har – vores hjem – kan sagtens klare sig uden os; men vi kan ikke eksistere uden den.”
Velstand
Mål nummer 8 handler om at støtte en vedvarende, bæredygtig og inkluderende økonomisk vækst kombineret med ordentligt arbejde til alle.
– Ulighed: Mål nummer 10 handler om at reducere ”ulighed imellem og indenfor lande.” For at reducere ulighed i de forskellige lande, har medlemslandene forpligtet sig til, at de fattigste 40 procent af befolkningen skal opnå en større indkomstfremgang, end befolkningen gennemsnitligt gør.– Vedvarende vækst: Målet er en BNP-vækst på mindst 7 procent årligt i verdens fattigste lande.
Retfærdighed
Mål nummer 16 støtter fredelige og inkluderende samfund. I indledningen til aftaleteksten for verdensmålene står der: ”Der kan ikke være bæredygtig udvikling uden fred, og der kan ikke være fred uden bæredygtig udvikling.”
– Retssamfund: Medlemslandene har forpligtet sig til at gøre noget ved selve årsagerne til krig og vold. Det er vigtigt, at alle er lige for loven, og at der er lige adgang til retssystemer for alle. Kun sådan kan vi bekæmpe korruption og bestikkelse.
Partnerskaber
Mål nummer 17 handler om implementeringen og finansieringen af bæredygtig udvikling igennem fornyede globale partnerskaber.
– Udviklingsbistand: Verdens udviklede lande forpligter sig til at bruge 0,7 % af bruttonationalindkomsten på officiel udvikling, hvoraf 0,15 % til 0,20 % skal gå til verdens fattigste og mindst udviklede lande.
Skatter: Et andet konkret tiltag er at støtte udviklingslande i at indsamle skatter. Samtidig skal de støttes i at udvikle metoder til at styrke progressionen i den bæredygtige udvikling, der bør følge med en positiv BNP-udvikling.
Vedtages i september
De 193 medlemslande har forhandlet i to år om den nye dagsorden for bæredygtig udvikling i verden, verdensmålene og deres delmål, og det har været de mest intensive globale drøftelser i historien. De vil blive vedtaget af generalforsamling den 25.-27. september 2015 i New York.
”For første gang nogensinde opererer vi ikke med en nødløsning,” siger Amina J. Mohammed. ”Vi forsøger at komme til bunds i problemerne. Og medmindre vi investerer i at undersøge de grundlæggende faktorer nærmere, vil konflikter fortsætte med at eskalere, miljøet vil fortsætte med at forværres, og flere og flere mennesker vil blive ekskluderet.”
Denne er artikel er en del af septembers nordiske nyhedsbrev fra UNRIC.
