Volden stiger i Yemen

0
463
Foto: IRIN Film

Foto: IRIN Film

15. juli 2014 – Den sidste uge er volden steget voldsomt i Amran-området i Yemen. Al Houthi tog kontrollen over byen Amran den 8. juli, efter at have kæmpet med militæret i flere uger.

Al Houthi er en gruppe, der har tilhørssted i Yemen. Gruppen identificerer sig som Shia-muslimer, og kæmper blandt andet imod Sunni og Salafister. Gruppen har siden 2004 kæmpet imod regeringen i Yemen i det der beskrives som en borgerkrig i landet. Siden landets våbenhvile sidste uge kollapsede, begyndte kampene igen.

Det rapporteres, at de fortsatte kampe er de mest voldelige indtil videre. Kampene påvirker vigtige steder i byen Amran, deriblandt humanitære- og regeringsbygninger, og civile bygninger, som for eksempel skoler og hospitaler, religiøse bygninger, infrastruktur og private hjem. En skole er blevet fuldstændig ødelagt og mindst 9 skoler og et hospital bruges af kæmpende som barakker og/eller lager for våben. Der er rapporter om, at mere end 200 civile, deriblandt børn og kvinder, er blevet dræbt og flere hundrede såret siden den 4. juli.

Manglende adgang til området begrænser de humanitære indsatsers mulighed for at verificere information og yde hjælp til indbyggerne. Det estimeres, at mere end 30.000 mennesker i Amran-området er flygtet på grund af de nylige kampe, og mere end 500.000 mennesker (omkring 50 % af befolkningen) er påvirket af kampene.

Hovedvejen mellem Amran og Sana’a har været lukket siden 4. juli, og dermed har flere tusinde mennesker ikke kunnet flygte fra kampene. Men der er dog rapporter om, at flere tusinde mennesker er nået til hovedstaden Sana’a, og et mindre tal skulle have nået naboområderne.

Yemens lange og brogede historie er præget af kolonialisme og magtkampe. Efter omkring tyve år med konflikter, anstrengte relationer, men også forhandlinger, enedes Nord- og Sydyemen under fredelige former i 1990.

En del af modsætningerne mellem de nordlige og sydlige områder i Yemen findes dog stadig. De seneste år er utilfredsheden i Sydyemen vokset, og flere voldelige demonstrationer har fundet sted. Volden har også fundet sted i det nordlige Yemen, og har siden 2004 kostet tusindvis af menneskeliv.

En anden bekymrende faktor er, at Al-Qaeda har dannet en ny afdeling i landet i begyndelsen af 2009. Kampe mellem denne del af Al-Qaeda og regeringstropper er eskaleret voldsomt siden 2011. USA har øget sine droneangreb i Yemen kraftigt, for at bekæmpe grupperingen.

Udover urolighederne i nord og syd, er andre problemer også blevet mere akutte. Yemens vigtigste eksportvare er olie, men det forventes at løbe ud inden 2020. Endnu mere akut er den akutte vandmangel i landet.

Den 11. juli, krævede FN’s Sikkerhedsråd, at Al Houthi og alle andre stridende parter, stoppede volden.

“Jeg er dybt bekymret for sikkerheden og velfærden for de civile i området” udtalte FN’s humanitære koordinator i Yemen Johannes Van Der Klaauw, i en fælles udtalelse, der blev givet sidste uge i hovedstaden Sana’a. “Alle parter i konflikten har ansvar for at sikre, at civile ikke rammes af kampene, og at det dem der er påvirket af kampene, har mulighed for at flygte til mere sikre områder.”

Næsten 15 millioner mennesker – over halvdelen af befolkningen – har brug for humanitær assistance i år. FN og partnere har lanceret en plan til 3,2 milliarder kroner plan, der er sørgeligt underfinansieret.

Kilde: ReliefWeb