A-Ø webstedsindeks

WHO: 91 angreb på sundhedsfaciliteter i Ukraine

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har konstateret 91 angreb på sundhedsfaciliteter i Ukraine siden Ruslands invasion. Dr. Hans Kluge, WHO’s europæiske direktør, fortalte på en pressekonference i dag, at rutinemæssig vaccinationsdæknnig for polio og mæslinger ligger under tærsklen for befolkningens immunitet, at 50% af Ukraines apoteker formodes at være lukkede, og at 1000 sundhedsfaciliteter ligger i nærheden af konfliktområder eller i ændrede kontrolområder. Omkring 80.000 børn vil blive født I løbet af de næste tre måneder, og der er ikke tilstrækkelig før og efter fødselspleje til rådighed pga. den igangværende konflikt.

Dr. Hans Kluge. Foto: WHO

”Jeg taler til jer i dag fra byen Lviv i det vestlige Ukraine, hvorfra WHO koordinerer sine aktiviteter i landet. Som læge er jeg selv her i Ukraine for at være solidarisk med sundhedsarbejderne i landet”, sagde Dr. Hans Kluge. ”Jeg taler på vegne af hele WHO-familien, når jeg siger, at det er mit inderste ønske, at denne krig hurtigt bringes til ophør uden yderligere tab af menneskeliv. Tragisk nok er dette ikke den virkelighed, vi ser.”

I dag er det Verdenssundhedsdagen, den dag, hvor Verdenssundhedsorganisationen blev grundlagt for 74 år siden i kølvandet på Anden Verdenskrig for at forsvare princippet om, at sundhed er en menneskeret, og at alle mennesker bør have den højeste sundhedsstandard.

Forbrug og shopping
Foto: WHO

“På denne Verdenssundhedsdag gentager jeg WHO’s vilje til at sikre sundhed for alle – uanset hvor de befinder sig i de 53 lande i Europa og Centralasien. Vi søger at sikre, at alle, uanset omstændighederne, ikke vil blive berøvet de lægemidler, den behandling og den pleje, de måtte have brug for.”

WHO har leveret over 185 tons medicinske forsyninger til de hårdest ramte områder i landet og er nået en halv million mennesker med materialer til støtte for traumer, kirurgi og primær sundhedspleje.

Yderligere 125 tons vigtige varer er også på vej. Hjælpemidler – kørestole, andre mobilitets- og kommunikationshjælpemidler til blinde – er under transport og vil snart blive distribueret i hele Ukraine.

Vores planet, vores sundhed

Stop rygning
Foto: WHO

På denne Verdenssundhedsdag opfordrer WHO indtrængende ledere og alle mennesker til at fremskynde deres indsats for at bevare og beskytte sundheden og afbøde klimakrisen som led i kampagnen “Vores planet, vores sundhed”, der markerer organisationens grundlovsdag, som falder på et tidspunkt med øgede konflikter og skrøbelighed.

Se mere her: Ukraine emergency (who.int)

 

Seneste nyt

Generalsekretærens udtalelse om COVID-19