A-Ø webstedsindeks

53 FN-medarbejdere er blevet dræbt i Gaza

Opdateret 27. Okt. 2023

Tre UNRWA-medarbejdere er blevet dræbt på Gazastriben indenfor de sidste tre dage. Dette bringer det samlede antal dræbte medarbejdere op på 53 siden den 7. oktober. 

“Det er mødre og fædre,” sagde Philippie Lazzarini, chefen for UNRWA, ved en pressekonference. “Fantastiske mennesker, der har viet deres liv til deres samfund. Hvis de ikke var i Gaza, kunne de have været dine naboer. En kollega døde, mens han var på vej for at hente brød fra et bageri. Han efterlod seks børn.” (Opdatering slut)

Ifølge UNRWA’s daglige rapport opholder mere end 613.000 internt fordrevne mennesker sig i 150 UNRWA-faciliteter over hele Gazastriben. 

Brændstof er akut nødvendigt for at fortsætte UNRWA‘s livreddende humanitære operationer ifølge den daglige situationsoversigt. Hvis der ikke modtages brændstof til Gaza, vil UNRWA være tvunget til betydeligt at reducere og i visse tilfælde standse sine humanitære operationer på tværs af Gazastriben. 

Kvarteret Tal al-Hawa i Gaza City er ramt af en missilangreb.
Kvarteret Tal al-Hawa i Gaza City er ramt af en missilangreb. UNICEF/Eyad El Baba

Tab i Gaza 

Ifølge Sundhedsministeriet i Gaza er 5.791 personer blevet dræbt siden den 7. oktober, herunder 2.360 børn, 1.292 kvinder, 295 ældre, og 16.298 er blevet såret. 1.550 er rapporteret savnede, formodentlig under murbrokkerne af ødelagte bygninger, herunder 870 børn. 

Samlet set er næsten 1.400 israelere og udenlandske statsborgere blevet dræbt i Israel, ifølge de israelske myndigheder, hovedparten den 7. oktober (OCHA). 

På Vestbredden er 95 personer blevet dræbt og næsten 1.900 såret siden den 7. oktober. 

Overbefolkningen i UNRWAs faciliteter forbliver en alvorlig bekymring, da de nuværende faciliteter ikke længere kan give værdige levevilkår. Nogle steder huser i øjeblikket 10 til 12 gange flere mennesker end deres kapacitet tillader. 

Læs om UNRWA i denne artikel 

Medierne er lige nu fyldt med uhyggelige overskrifter og skræmmende billeder. Sådan taler du med dine børn om konflikter og krig

Seneste nyt

Generalsekretærens udtalelse om COVID-19