A-Ø webstedsindeks

Ude af Overskrifterne: Krisen i Afghanistan forsætter

Ude af Overskrifterne er en serie af artikler af UNRIC, der adresserer aktuelle globale kriser, der er udenfor offentlighedens søgelys.Afghanistan er midt i en alvorlig krise, hvor 29 millioner mennesker har brug for hjælp. 40% af befolkningen, svarende til 17,2 millioner mennesker, kæmper for at få nok mad. Tre kraftige jordskælv i oktober ødelagde 40.000 hjem og påvirker 275.000 mennesker. Siden november 2023 er over 450.000 afghanere, hovedsageligt kvinder og børn, vendt hjem fra Pakistan og har brug for hjælp. Men hjælpeoperationer mangler penge, og der er brug for 3,1 milliarder dollars i 2024. I 2023 blev kun 41,9% af behovet dækket.

Hvad handler krisen om?

Afghanistan kæmper stadig med årtiers konflikter og katastrofer, herunder en lammende økonomisk krise, samt de ødelæggende jordskælv der fornyligt ramte den vestlige del af landet.

Ifølge FN’s skøn har 29 millioner afghanere i landet i øjeblikket behov for humanitær bistand, hvoraf 17,2 millioner mennesker, 40 procent af befolkningen, kæmper for at opfylde deres grundlæggende ernæringsbehov (OCHA).

Afghanistan står over for en hidtil uset humanitær krise med alvorlig risiko for systematisk sammenbrud og en menneskelig katastrofe. Ud over ubegribelige menneskelige omkostninger arbejder denne krise imod mange af de positive fremskridt, der er opnået i løbet af de sidste 20 år, herunder inden for kvinders rettigheder.

FN-repræsentanter ved Torkham-grænseovergangen mellem Afghanistan og Pakistan. Foto: OCHA/Sayed Habib Bidell
FN-repræsentanter ved Torkham-grænseovergangen mellem Afghanistan og Pakistan. Foto: OCHA/Sayed Habib Bidell

Kort om baggrundshistorien for den nuværende situation

Afslutningen på den 20-årige væbnede konflikt mellem Taliban og de afghanske nationale sikkerheds- og forsvarsstyrker i august 2021 og samtidig magtovertagelse af landet af Taliban har indledt en ny æra præget af hurtig økonomisk tilbagegang, sult og risiko for underernæring, inflation udløst af globale råvarechok, drastiske stigninger i by- og landfattigdom, en næsten sammenbrudt national sundhedssektor, en kvælning af medie- og civilsamfundssektorerne samt næsten total udelukkelse af halvdelen af befolkningen – kvinder og piger – fra det offentlige liv.

Kvinder og piger, halvdelen af befolkningen, er næsten blevet udelukket fra det offentlige liv. Foto: OCHA/Sayed Habib Bidell
Kvinder og piger, halvdelen af befolkningen, er næsten blevet helt afskærmet fra det offentlige rum. Foto: OCHA/Sayed Habib Bidell

Indvirkning på mennesker og miljø

15,8 millioner ud af en befolkning på 41,7 millioner lider af akut fødevaresikkerhed. 1 ud af hver 3. afghaner ved på nuværende tidspunkt ikke, hvor deres næste måltid skal komme fra.

Ud over Taliban’s magtovertagelse og den efterkrigssituation, beskadigede tre jordskælv med en størrelse på 6,3 på Richterskalaen på bare otte dage i oktober i den vestlige provins Herat 40.000 hjem. 10.000 hjem blev fuldstændig ødelagt. Jordskælvene har påvirket 275.000 mennesker. Tusinder af familier bor lige nu i telte og improviserede ly, mens vintertemperaturen fortsat er faldende.

Siden Pakistan annoncerede repatriering af “ulovlige udlændinge” fra den 1. november 2023, er over 450.000 afghanere vendt tilbage, hvoraf mere end 85 procent er kvinder og børn. De kræver både øjeblikkelig opmærksomhed og hjælp ved grænsen og langsigtet støtte til reintegration.

Krisen i Afghanistan
450.000 afghanere er blevet udvist fra Pakistan siden den 1. november 2022 og befinder sig nu midt i krisen i Afghanistan. OCHA/Sayed Habib Bidell

FN’s respons på krisen

Mellem januar og oktober i år har FN og dets NGO-partnere ydet direkte livreddende bistand til 26,5 millioner mennesker, herunder 14,2 millioner kvinder og piger.

Hjælpeoperationer i landet står over for en kritisk økonomisk kløft. Det samlede behov for finansiering estimeres til 3,1 milliarder dollars i 2024. I 2023 blev appellen om finansiering på 3,2 milliarder dollars kun finansieret med 41,9 procent.

FN-agenturers engagement og rolle

FN har en agentur på mission i forbindelse med krisen i Afghanistan; UNAMA eller FN’s Assistance Mission in Afghanistan. Agenturets mål er at støtte menneskerne og institutionerne i Afghanistan i at opnå fred og stabilitet.

Flere FN-agenturer har fokus på Afghanistan, ikke mindst dem, der er involveret i humanitære anliggender, såsom FN’s kontor for koordinering af humanitære anliggender (OCHA). UNHCR og IOM er stærkt involveret med de 2,6 millioner registrerede afghanske flygtninge i verden, hvoraf 2,2 millioner er registreret i Iran og Pakistan alene.

Yderligere 3,5 millioner mennesker er internt fordrevne. FN’s kvindeorganisation UN Women har i mange år været aktiv i Afghanistan. Blandt andre FN-enheder inden for FN’s landehold i Afghanistan er det værd at nævne UNDP, WHO, UNODC, UNFPA, WFP, UNICEF, UNMAS og Verdensbanken. Alle arbejder ekstremt hårdt for at opnå fred og for at hjælpe mennesker i nød.

Afghanistan står over for en hidtil uset humanitær krise. Foto: OCHA/Sayed Habib Bidell
Afghanistan står over for en hidtil uset humanitær krise. Foto: OCHA/Sayed Habib Bidell

Bæredygtige udviklingsmål forbundet med krisen

Mange af de 17 verdensmål for bæredygtig udvikling (SDG’er) er på spil i Afghanistan. Herunder særligt SDG 1 (Afskaf fattigdom),  SDG 2 (Stop sult), SDG 5 (Ligestilling mellem kønnene), SDG 8 (Anstændige jobs og økonomisk vækst) og SDG 16 (Fred, retfærdighed og stærke institutioner).

Hvordan kan du hjælpe?

Husk at dine stemmer også bliver hørt på sociale medier. Hjælp os med at dele denne artikel på dine sociale kanaler, så krisen i Afghanistan ikke bliver glemt af offentligheden. Herunder har vi samlet direkte links for donationer direkte til vores agenturer og deres arbejde i Afghanistan:

Donér til World Food Programme (WFP) i Afghanistan HER og hjælp FN med at stoppe sult.

Donér til afghanske flygtninge HER

Donér for at hjælpe UN WOMEN til at hjælpe kvinder i Afghanistan HER

Donér til afghaniske børn med UNICEF HER

Donér til FN’s kriseberedskab HER

______________________________________________________________________

Ude af Overskrifterne er en serie af artikler af UNRIC, der adresserer aktuelle globale kriser, der er udenfor offentlighedens søgelys. 

Læs andre UNRIC artikler:

Ude af Overskrifterne: En ud af fire venezuelaner har forladt hjemlandet

Sudans oversete krise: En opfordring til international handling

Ude af Overskrifterne: Befolkning lever frygt for brutal bandevold i Haiti-krisen

Konflikter, der ikke er i overskrifterne

 

Seneste nyt

Generalsekretærens udtalelse om COVID-19