Danmark donerer 3 millioner dollars til renovering af Formynderskabsrådets sal

0
460
alt

alt

New York, den 16. december 2010 – En aftale med De Forenede Nationer om en donation på 3 millioner dollars til renovering af Formynderskabsrådets sal er blevet underskrevet den 10. december 2010 af den faste repræsentant for Danmark, ambassadør Carsten Staur. Formynderskabsrådets sal er tegnet af den danske arkitekt og møbeldesigner Finn Juhl (1912-1989), og blev skænket af Danmark i 1951. Den åbnede i 1952.

Under-generalsekretær for Management, Angela Kane, udtrykte taknemmelighed for bidraget på vegne af De Forenede Nationers. ”Danmarks generøse donation følger en stolt tradition for medlemsstater, der støtter den renoveringen af organisationens lokaler, der daterer sig tilbage til grundlæggelsen af De Forenede Nationer,” udtalte hun, og tilføjede, at ”vores bygning er stor, og mulighederne for donationer er stadig tilgængelige.”

Ambassadør Staur bemærkede efter underskrivelsen: ”Formynderskabsrådets sal udgør et unikt stykke dansk design og arkitektonisk historie. Jeg er meget glad for, at Danmark aktivt deltager i restaurering af salen, og det er med stor glæde, at jeg har i dag har underskrevet aftalen mellem den danske regering og De Forenede Nationer.”

Assisterende generalsekretær, Michael Adlerstein, takkede ambassadør Staur, og roste ”den atmosfære af varme og harmoni”, som Finn Juhl opnåede med sit design ved at blande forskellige træarter og farver. Han understregede, at Formynderskabsrådets sal er ”et af de særlige rum, der definerer den arkitektoniske karakter i FN’s hovedkvarter.” Planen for renoveringen vil derfor afspejle det oprindelige design.

Læs mere her