Finland skærer i bistanden med 300 millioner euro

0
508
Foto: UNICEF / Pierre Holtz

Foto: Unicef / Pierre Holtz

Juni 2015 – Finland har besluttet at skære i udviklingsbistanden med 300 millioner euro fra begyndelsen af næste år.

Den nye regering besluttede også i juni, at indtægterne fra emissionshandel ikke længere vil rettes mod udviklingsbistanden. Derfor kommer bistanden i alt til at falde med 40-43 procent.

Lenita Toivakka. Foto: Flickr / Team Finland (CC BY NC ND 2.0)Handels- og udviklingsministeren, Lenita Toivakka, fastslår at nedskæringerne er et nødvendigt tiltag for at bremse Finlands gæld.

”Dette er ikke en moralsk eller ideologisk beslutning, men ganske enkelt et økonomisk valg. Vores økonomi befinder sig i en nedadgående spiral. I det lange løb holder Finland sig stadig fast på at bidrage med 0,7 procent.”

Ifølge Toivakka var der et enstemmigt flertal bag beslutningen i regeringen. Dog står det klart, at det finske parti har spillet en dominerende rolle, hvad angår graden af besparelserne. Besparelserne er en del af deres langsigtede målsætning, hvorfor det nok har været partiets bundlinje, før de indgik regeringsforhandlingerne.

Sidste år brugte Finland 0,6 procent af dets BNP på udviklingsbistand. Fra begyndelsen af næste år, vil den falde til 0,35 procent.

Beslutningen har også vakt en del opmærksomhed udenfor Finland, hvor beslutningen står i skarp kontrast til andre landes udviklingsbistand. For eksempel gav Tyskland i marts grønt lys for landets største stigning i udviklingsbistanden i den føderale republiks historie. 

At tage fra de fattigste?

De nærmere detaljer omkring nedskæringerne er stadig uklare. Ifølge Toivakka står de største bistandsmodtagere til at miste mest. Disse indbefatter bilaterale, langsigtede partnerskaber, såsom Tanzania, Kenya og Vietnam, sammen med internationale organisationer.

Toivakka bekræfter, at Finland vil støtte færre FN-organisationer, og i stedet fokusere på de, som anses som værende ”centrale” for de værdier Finland ønsker at Børn i Nairobis slum. Foto: Flickr / Kehityslehti (CC BY NC 2.0)fremme – såsom UN Women, UNICEF, UNFPA.

”Vi har stadig over 500 organisationer, som vi støtter. Det er meget for et lille land som Finland. Vi holder stadig de fattigste for øje, og vi vil særligt fokusere på at styrke kvinder og børns situation i udviklingslande.”

Udviklingsorganisationer anklager ministeren for at bagatellisere konsekvenserne af nedskæringerne. Ifølge Kepa, en paraplyorganisation for en række udviklingsorganisationer, gør regeringen præcis det modsatte af hvad den hævder: den skærer en væsentlig bid af de fattigstes del af kagen.

”De planlagte besparelser ville skabe en opsparing som går fra 0,06-0,08 procent af dette års budget. For vores økonomi er effekten lille, men for de millioner af mennesker der modtager bistand er effekten enorm. Besparelserne vil underminere civilsamfundets mangeårige og effektive arbejde,” skriver den udøvende direktør for Kepa, Timo Lappalainen.

I en fælles udtalelse af finske FN organisationer, pointeres det, at ved at hjælpe andre, hjælper vi også os selv. Reduktionen af global fattigdom og skabelsen af bæredygtig udvikling er den bedste måde at ændre de forhold, som afføder kriser og krige, terrorisme og flygtningepres.

Høje forventninger til virksomheder

Studerende i Sydafrika bruger den finske NOKIA mobiltelefon til at regne med. Foto: Flickr / kehityslehti (CC BY NC 2.0)Trods disse protester, ser regeringen dog ud til at stå fast på sin beslutning. Toivakka understreger, at der er lidt at gøre godt med, og at man er nødt til at bruge pengene mere ansvarligt end tidligere. Dette betyder øget gennemsigtighed og sammenlægning af projekter for at skabe administrative besparelser.

”Vi kan ikke øremærke en bestemt andel af vores budget til udviklingsbistand for at købe os til en god samvittighed. Når vi bruger milliarder af skatteydernes penge på bistand, er vi nødt til at vide hvilket effekt den har.”

Toivakka opfordrer også en række virksomheder til at stå frem og tage deres del af det fælles ansvar. Organisationer står dog tilbage med skepsis.

”Udfordringen er, at opbygge et samarbejde, der baserer sig på fælles værdier, er på linje med de bæredygtige udviklingsmål, men som stadig skaber profit. Det er derfor at virksomheder på nuværende tidspunkt kun støtter udviklingsorganisationers arbejde med tre procent,” noterer programlederen Oui Hannula fra Kepa.

Artiklen indgår som en del af UNRIC’s nyhedsbrev.