Danmark reducerer sit madspild med 25 %

0
552

Foto: Flickr / Jbloom (CC BY 2.0)

04.07.2015 – Siden 2010 har Danmark reduceret sit madspild med 25  % og samtidigt sparet 4,4 milliarder kroner. Dette er noget af en europæisk rekord, der kun kan måles med England, som har nedsat sit madspild med 21 % i perioden 2008-2013.

Selina Juul.Den danske organisation mod madspild (Stop Spild af Mad) har i samarbejde med talrige frivillige, den danske befolkning og interessenter fra hele værdikæden, bidraget til denne betydelige reduktion af madspildet.

Disse inspirerende tal kommer fra det Danske Handelsblad og Danmarks Landbrug og Fødevareråd. For Selina Juul, grundlæggeren af bevægelsen mod madspild, er dette som musik i ørene.

”Dette er et fantastisk resultat efter alt vort hårde arbejde! Stop Spild af Mad bevægelsen har kæmpet mod madspild gennem de sidste syv år. Med massive aktioner og kampagner rettet mod almenheden og skoler, samt i samarbejde med hele produktions- og salgskæden er Danmarks madspild blevet reduceret drastisk. Vi har dog ikke nået vores mål endnu – men vi er på rette spor!”

Danmark er det land i EU med flest initiativer mod madspild. Alle danske supermarkedskæder har i dag en strategi mod madspild, over 300 restauranter i Danmark tilbyder gratis ”doggy – eller goodbags”,  og endvidere er Danmark medlem af ”REFOOD” mod madspild. Hospitaler, hoteller og festivaler går også sammen om at bekæmpe madspild – selv statsministeren har sat madspild på den politiske dagsorden. Den finansielle krise i 2008 har også bidraget til at skabe øget opmærksomhed omkring overforbruget i Danmark.

Nordisk ”spill over”?

”Lige nu arbejder vi på at etablere en nordisk og international tænketank mod madspild, som vil omfatte en række initiativer,”, fortæller Selina Juul til UNRIC. ”Mine anbefalinger til de nordiske lande og deres regeringer er, at de etablerer fonde, der støtter initiativer der bekæmper madspild. Mange gode initiativer mod madspild dør ofte på grund af manglende finansiering.”

De andre nordiske lande kan virkelig hente inspiration i Danmarks succes. På Roskilde Festival var Stop Spild af Mad også indover et projekt, som indsamlede 20+ tons af spiselig overskydende mad. Lignende resultater blevet også opnået året forinden.

Der er dog initiativer mod madspild under opsejling i Norden.

I maj blev Sveriges ”Smid ikke maden ud” budt velkommen, gennem et initiativ der gik under navnet ”Rest-fest”, hvor der blev serveret 2000 portioner lasagne. Lasagnen bestod af en fødevare fra Coop-kæden i Södermalm, som normalt ville blive kasseret. Budskabet stod klart for alle: ”fødevarer bør ikke smides væk – maden skal spises”, fastslog arrangørerne.

Foto: Flickr / Petrr (CC BY 2.0)Også i Finland kommer den nationale uge mod madspild til at købe af stablen i september, hvor partnere fra hele landet føres sammen i en fælles front mod madspild.

Det samme i Norge. I september plejer den norske organisation Matvett at organisere national restetorsdag. Hensigten er, at vise hvor meget vi hvert år smider ud og hvordan vi smartere kan få brugt al maden. I Norge ryger hver femte indkøbspose lige i skraldespanden, men med simple ændringer kan vi både spare penge og mljømæssig skade.

Ved at indføre ’rest-torsdag’ som et begreb i husholdningen, kan vi som forbrugere selv tage kontrollen over madsvineriet.

 Artiklen indgår som en del af UNRIC’s nyhedsbrev.